Alt om falsk positiv graviditetstest
Man kan desværre blive udsat for en falsk-positiv graviditetstest. Hvordan det går til, forklarer vi dig lige her!
Hvad er en falsk-positiv graviditetstest?
Når en test viser, at du er gravid, uden du er det, kaldes testen falsk positiv. Man kommer sjældent ud for dette fænomen, så hvis graviditetstesten er positiv, er det altid en rimelig sikker indikation af, at du er gravid.
Årsager til et falsk-positivt resultat
Selvom den falsk-positive graviditetstest sjældent er et tilfælde, er der alligevel en række forhold, du skal være opmærksom på, såfremt du ønsker at undgå dette resultat. De hyppigste årsager kommer her:
Biokemisk graviditet
En biokemisk graviditet kan også anses som en tidlig abort. Den er blandt andet med til at udsætte menstruationen. Ca. halvdelen af alle graviditeter ender i en tidlig abort. Det skyldes, at ægget, ved biokemisk graviditet, nedbrydes af naturlige årsager i kroppen.
I disse tilfælde kan man opleve, at hCG-niveauet er steget hurtigt i den tidlige graviditet og derfor har givet et positivt testresultat. Den efterfølgende dag kan et negativt resultat komme, hvis den biokemiske graviditet har fundet sted.
Forkert aflæsningstidspunkt
Mange begår den fejl, at de læser både før eller efter aflæsningstidspunktet. Det er meget vigtigt, at du læser testresultatet indenfor det tidsinterval, som er angivet i vejledningen for din pågældende graviditetstest.
Når den har ligget for længe, kan man få et falsk-positivt resultat. Ligger testen for længe er den altså ugyldig, og du kan ikke længere stole på resultatet.
Kemisk interferens
Bestemte lægemidler eller behandlinger mod barnløshed indeholder graviditetshormonet hCG, som er det hormon, graviditetstests er baseret på. Anvender du et lægemiddel, som indeholder hCG, kan du derfor få en falsk-positiv graviditetstest. Det er vigtigt at sikre sig, at hormonet er ude af systemet, inden man benytter en graviditetstest.
Skyggelinjer
Nogle tests kan efterlade en svag fordampningslinje (skyggelinje), selvom du ikke er gravid. Det sker, når urinen strømmer gennem testen. Den meget svage skyggelinje i testområdet bliver af nogle forvekslet med et positivt resultat.
Alle tests har to antistof streger. Den ene af disse kaldes kontrolstregen – denne vil få en farve, når den udsættes for fugt/urin. Den anden linje kaldes teststregen, og denne vil kun få en farve, såfremt at urinen indeholder den mængde hCG graviditetstesten har følsomhed overfor.
Begge streger er altid på strimlen, men er vanskelige at se. Når de udsættes for fugt, bliver de nemmere at se, fordi fugten bliver afspejlet anderledes i lyset.
Er du usikker på dit resultat?
Hvis du ikke føler dig sikker på resultatet af din graviditetstest, bør du gentage testen (gerne efter et par dage). Er du atter i tvivl om resultatet, bør du opsøge egen læge for yderligere undersøgelse.
LÆS OGSÅ
- Sådan fungerer en graviditetstest
- Anvendelse og aflæsning af en graviditetstest