Fiskeolie test – Sådan vælger du den bedste fiskeolie

fiskeolie test

Fiskeolie er en essentiel olie, der blandt de mest populære i Danmark. Fiskeolie indeholder omega-3 fedtsyrer og kan være svær at få gennem kosten. De mange forskellige fiskeolie-produkter kan give anledning til forvirring og mange spørgsmål. Derfor får du her en guide til fiskeolie, så du nemmere kan købe den rette fiskeolie af høj kvalitet.



Hvad er fiskeolie?

I denne artikel giver vi dig råd og vejledning til, hvordan du kan lave din helt egen fiskeolie test. Du får her svar på, hvad du skal kigge efter på produkterne for at finde den bedste fiskeolie til netop dine behov. Til slut finder du også vores top-5 produkter, som vi anbefaler.

Fiskeolie er et af de mest almindeligt kosttilskud, der findes på det danske marked. Det betyder også, at der er et rigtig stort udvalg at vælge mellem og det kan godt være lidt forvirrende. Fiskeolie kommer fra fisk, der bliver forarbejdet og hvor olien udvindes fra. Du kan få fiskeolie fra mange forskellige fisk, hvor bl.a. laks, makrel, ansjoser og sardiner bliver brugt.

Hvad er en god fiskeolie?

Oliens popularitet skyldes det høje indhold af de essentielle omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA), som er nødvendige for et godt helbred. Disse fedtsyrer er normalt svære at få i de anbefalede mængder alene igennem kosten og derfor er fiskeolie kosttilskud en nem og praktisk måde at sikre, du får de nødvendige mængder omega-3 fedtsyrer. De bedste kosttilskud med fiskeolie giver dig mindst 600-1000 mg omega3 fedtsyrer per daglig dosis, er bæredygtigt produceret, samt testet og certificeret af tredjeparts laboratorier for at sikre kvalitet, renhed og friskhed.


Hvilken fisk er olien lavet på?

Der findes mange forskellige fisk, og det er derfor ikke overraskende at typen af fisk, som er brugt til olien, er afgørende for kvaliteten af kosttilskuddet. Du skal derfor være opmærksom på hvilken type fisk, der er brugt i dit produkt.

Tungmetaller i fisk

fiskeolie kapsler hældt ud på et bord

Grunden til, at det er et vigtigt kriterie, er mængden af skadelige tungmetaller og stoffer i fisken. Det er sådan, at det er bedre at købe fiskeolie produceret på små fisk som ansjoser og sardiner end store fisk som laks, torsk og ørred. Jo mindre fiskene er desto kortere livscyklus har de også. Derfor kan de ikke nå at optage skadelige stoffer i samme mængde som de store fisk.

Indholdet af tungmetaller i fisken har indflydelse på den senere rensningsproces. Jo lavere niveau af tungmetaller, jo færre processerer skal der til for at komme ned på et godkendt niveau af tungmetaller.

En anden fordel ved fiskeolie baseret på fisk, der ikke har været igennem en omfattende rensningsproces, er den forbedrede optagelse i kroppen.

Pris og kvalitet

Som udgangspunkt er de billigste kosttilskud i højere grad produceret med restprodukter fra fiskeindustrien. Det er nemlig væsentlig billigere at lave fiskeolie af rester fra store fiske end at bruge de små. Udover fiskeolie kan du købe krill olie, som har de samme positive virkninger på vores sundhed.



Hvilken rensningsproces er anvendt?

Som sagt har mange fiskearter et vis indhold af skadelige stoffer som for eksempel tungmetaller. Det gælder især større fisk. Det er vigtigt, at din olie indeholder et lavt niveau af disse, da det ellers kan føre til sygdomme. Her er særligt børn og fostre udsatte.

For at man kan bruge fiskeolien til kosttilskud, bliver der anvendt en rensningsproces. Her er molekylær destillering og filtrering den bedste. Her er det nemlig muligt at reducere indholdet af skadelige stoffer til niveauer, som er vurderet sikkert for alle.

Hvilke niveauer er så sikkert at indtage? Tabellen til højre opsummerer de gængse standarder, men anbefalingerne kan varierer alt efter hvem du spørger.

Fiskeolie tungmetaller

* ppt = dele pr. billioner
* ppb = dele pr. milliarder



Er din fiskeolie frisk?

En fiskeolie skal være frisk for at have en gavnlig effekt på din krop. Jo mere umættet en fedtsyre er, desto mere udsat er den for at oxidere og blive harsk. Omega 3 fedtsyrer fra fisk er nogle af de mest umættede fedtsyrer, som findes, og derfor har de også størst risiko for at blive harske. Hvis en olie bliver harsk, vil den ikke længere have en positiv effekt på dit helbred – tværtimod.

For at måle en olies harskhed bruges TOTOX værdien, som er en opgørelse af Peroxid værdien og Anisidine værdien. TOTOX står for Total Oxidation. Ifølge EU’s fødevaresikkerhed gælder, at du altid skal sørge for at TOTOX værdien på din fiskeolie ikke overstiger 25. Overskrides dette maksimum er produktet ifølge EU´s regler ikke egnet til menneskeføde.

Hvis informationen omkring TOTOX ikke er offentligt tilgængelig, på dit valgte produkt, hos f.eks. IFOS, så kan du kontakte producenten og få fremsendt dokumentation herpå for det specifikke batch du har købt.



Hvor meget omega 3 indeholder olien?

Når du vælger et fiskeolie kosttilskud, er det vigtigt, at du vælger et produkt med de rigtige mængder omega 3 fedtsyrer - især EPA og DHA syrerne. Det er nemlig disse to syrer, som giver olien sine gavnlige virkninger for os. Du skal have mellem 600-1000 mg omega 3 om dagen for at opnå de gavnlige effekter ved olien. Det svarer til at spise fed fisk mindst to gange om ugen.

Læs varedeklarationen
Du finder indholdet af omega 3 ved at læse på produktets varedeklaration og tjekke at den daglige dosis af omega 3, herunder EPA og DHA, leverer de anbefalede mængder for at opnå oliens sundhedsmæssige fordele. Det fortæller også om, hvor meget fiskeolie/omega3 du egentlig får pr. kapsel, samt hvor meget du skal tage for at opnå mængderne. Husk det er jo omega 3’en, vi vil have! 

Flydende fiskeolie på en ske

Koncentration af omega-3

Når det kommer til koncentrationen af olien, er der som sådan ikke noget, som er bedre end andet. Det handler dog om hvor mange kapsler, du skal indtage for at opnå den anbefalede daglig dosis af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA. Mindre koncentration er lig med flere kapsler om dagen og højere koncentration er lig med færre kapsler om dagen.

Der kan som sagt være stor forskel på de forskellige produkter. Nogle produkter skal du tage op til seks kapsler fordelt ud på dagen, hvorimod andre skal du kun tage 1-2 stk. én gang om dagen. Når du vælge et fiskeolie kosttilskud, skal du finde et produkt, hvor du er tryg ved at indtage mængden af kapsler pr. dag, som produktet anbefaler.



Er kosttilskuddet certificeret, kontrolleret og testet?

Din fiskeolie bør være certificeret af uafhængige organisationer. Det er din sikkerhed for, at dit kosttilskud er frisk og ikke harsk, at det ikke indeholder skadelige stoffer og at det kommer fra bæredygtigt fiskeri.

De to mest almindelige certificeringer, du skal kigge efter, er Friend of the Sea og International Fish Oil Standards Program (IFOS). FOS er vigtig når man gerne vil sikre sig et miljøbevist og bæredygtigt produkt og IFOS er vigtigt når man gerne vil kende indholdet og renshedsprofilen på ens produkt. Har dit kosttilskud begge disse uafhængige certificeringer, kan du vide dig sikker på, at producenten bag tager deres produktion alvorligt og at de går op i at vise dig som forbruger, at de ikke har noget at skjule.

Friend of the Sea

Friend of the Sea (FOS) er en uafhængig, non-profit international organisation, som certificerer produkter fra bæredygtige fiskerier og akvakulturer. Når du vælger en fiskeolie med FOS-certificering, er du sikret et produkt, der stammer fra skånsomt fiskeri, hvor der tages hensyn til både miljøet og fiskebestanden.

Det lille skib på emballagen er din garanti for, at produktet ikke kommer fra fiskerier, der skader økosystemet eller forstyrrer fødekæden.
FOS er et af de mest udbredte certificeringer inden for bæredygtigt fiskeri, og fungerer som din sikkerhed for, at produktet er godkendt af en uafhængig tredjepart.

International Fish Oil Standards Program (IFOS)

IFOS (International Fish Oil Standards) er den eneste certificeringsordning, der udelukkende arbejder med test og certificering af fiskeolier. Siden 2004 har IFOS været forbrugernes garanti for kvalitet, renhed og friskhed i fiskeolieprodukter.

IFOS-certificeringen sikrer, at olien er grundigt testet for stoffer som tungmetaller, PCB’er og andre forurenende stoffer. Derudover analyseres produktets aktive ingredienser og friskhed, så du kan være sikker på, at du får en olie af høj kvalitet. Med IFOS-certificerede produkter har du også adgang til testdata, der viser præcis, hvordan produktet lever op til de strengeste renhedskrav.

Produkterne hos Med24.dk med IFOS-certificering er derfor din garanti for en sikker og ren fiskeolie, som opfylder de højeste standarder.



Er der sammenhæng mellem pris & kvalitet?

Når vi køber kosttilskud online eller i fysiske butikker, kigger mange af os formentlig på prisen som noget af det første. Når det kommer til kosttilskud med omega-3, kan der være stor forskel i prisen på de forskellige produkter. Selvom du bliver fristet til at købe det produkt, der ser billigst ud på prisskiltet, skal du måske overveje den egentlige pris en ekstra gang.

Flere forskellige faktorer er nemlig med til at afgøre, om et produkt med omega-3 egentlig er billigt. Dette er bl.a.:

  • Antal kapsler
  • Koncentration af omega-3
  • Anbefalede daglig dosis af produktet

Et produkt med færre kapsler, et lavere indhold af omega-3 samt en højere daglig dosis kan nemlig blive dyrere på sigt, selvom at den er væsentlig billigere end andre produkter lige umiddelbart. Vi anbefaler derfor, at du går grundigt til værks inden, at du køber et kosttilskud med omega-3. 

I formlerne nedenfor kan du få hjælp til at udregne, hvor meget omega-3 du egentlig får for pengene. Brug den til at sammenligne produkter, så du får noget for pengene.

Pris pr. kapsel:

Prisen pr. kapsel kan give dig et hurtigt overblik over, hvilket produkt der er billigst – dog uden at tage højde for mængden af omega-3 i hver kapsel.
Formel: Produktets pris / total antal kapsler eller ml. = xx kr. pr. kapsel/ml.

Pris pr. daglig dosis:

Prisen pr. daglig dosis er en nyttig måling, der hjælper dig med at forstå hvad det koster at tage et produkt dagligt.
Formel: Pris pr. kapsel x daglig dosis = xx kr. pr. daglig dosis

Daglig dosis omega-3:

Koncentration af omega-3 finder du oplyst under det enkelte produkt, så du kan sammenligne hvor meget du får pr. daglig dosis

Pris pr. gram omega-3:

Prisen pr. gram omega-3 er en praktisk måde at sammenligne forskellige fiskeolieprodukter på, uanset om de kommer i kapsler eller flydende form.
Formlen: Pris pr. daglig dosis / antal gram omega-3 pr. daglig dosis

Eksempler på udregninger (der tages forbehold for prisændringer på de enkelte produkter):

OmniOmega EPA-GLA+
Pris pr. kapsel: DKK 433 (vejl. udsalgspris) / 220 kapsler = DKK 1,97 kr.
Pris pr. daglig dosis: DKK 1,97 x 4 kapsler = DKK 7,88 kr.
Daglig dosis omega-3: 820 mg (svarende til 0,82 g.)
Pris pr. gram omega-3: DKK 7,88 / 0,82 g. = 9,61 kr. pr. gram
Puori O3 Omega-3
Pris pr. kapsel: DKK 429 (vejl. udsalgspris) / 180 kapsler = DKK 2,38 kr.
Pris pr. daglig dosis: DKK 2,38 x 3 kapsler = DKK 7,14 kr. pr. dag
Daglig dosis omega-3: 2000 mg (svarende til 2 g.)
Pris pr. gram omega-3: DKK 7,14 / 2 g. = 3,58 kr. pr. gram
ESKIO-3 Pure Omega-3
Pris pr. kapsel: DKK 319,95 (vejl. udsalgspris) / 250 kapsler = DKK 1,28 kr.
Pris pr. daglig dosis: DKK 1,28 x 3 kapsler = DKK 3,84 kr. pr. dag
Daglig dosis omega-3: 525 mg (svarende til 0,525 g.)
Pris pr. gram omega-3: DKK 3,84 / 0,525 g. = 7,31 kr. pr. gram
Møllers Tran fiskeolie
Pris pr. ml.: DKK 224,95 (vejl. udsalgspris) / 500 ml. = DKK 0,45 kr.
Pris pr. daglig dosis: DKK 0,45 x 5 ml.= DKK 2,25 kr. pr. dag
Daglig dosis omega-3: 1150 mg (svarende til 1,15 g.)
Pris pr. gram omega-3: DKK 2,25 / 1,15 g. = 1,96 kr. pr. gram

Når du vælger dit produkt, anbefaler vi derfor at du vælger det produkt, som giver dig mest kvalitet for det beløb, du finder rimeligt at betale.


4 gode huskeregler når du køber fiskeolie

For at opsummere får du her 4 gode råd til at handle fiskeolie med kvalitet og miljø for øje. 

Små fisk er bedst

Inden du køber et kosttilskud, skal du altid undersøge hvilken fisk, der er brugt. Små fisk som ansjoser og sardiner er at foretrække frem for store fisk som laks, torsk og ørred. De indeholder naturligt lavere niveauer af tungmetaller, hvorfor de derfor ikke skal i gennem samme rensningsproces.

Undersøg omega-3 i produktet

Når du sammenligner priser og kvalitet, bør du altid have indholdet af omega-3 som dit hovedfokus - det er jo derfor, at du tager kosttilskuddet. Tjek hvor mange kapsler du dagligt skal tage for at opnå den daglige anbefalede dosis. Selvom produkter med høje koncentrationer af omega-3 ofte er dyrere, får du mere for pengene på sigt.

Køb en certificeret fiskeolie

Når du vælger fiskeolie, bør du se efter certificeringer som Friend of the Sea (FOS) og IFOS. FOS sikrer, at olien stammer fra bæredygtigt fiskeri, mens IFOS garanterer renhed og kvalitet gennem omfattende test. Med begge certificeringer får du en fiskeolie, der både er skånsom for miljøet og fri for skadelige stoffer.

Undgå tungmetaller

Er olien certificeret af IFOS, er du sikret, at olien er renset for skadelige stoffer som tungmetaller.

Følger du disse 4 retningslinjer, kan du føle dig tryg ved, at du har købt en fiskeolie af højeste kvalitet.



Læs mere:

     •    Krill olie - Alt du skal vide om krill olie

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.