Forhøjet blodtryk - hvad kan man gøre?

Dit blodtryk varierer dag til dag - også i løbet af dagen. Om natten er blodtrykket lavest, da din krop hviler sig. Omvendt er blodtrykket højest ved fysisk aktivitet, ligesom psykisk stress også kan forhøje blodtrykket. Disse stigninger og fald er forbigående og ufarlige. Dog har mellem 20 og 25% af voksne et forhøjet blodtryk. Mange af disse tilfælde er i lettere grad, som nemmere kan behandles med ændring af livsstil eller medicinering.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk, også kaldet hypertension, er et udtryk for, at hjertet arbejder hårdere end normalt, og derved at både hjertet og arterierne er under større pres. En langvarig blodtryksforhøjelse kan føre til hjerteanfald, slagtilfælde, nyresvigt, øjenskader og aterosklerose. Hvis et højt blodtryk ikke behandles, bliver hjertet nødt til at arbejde så meget desto hårdere for at pumpe tilstrækkeligt med blod og ilt rundt til kroppens organer og væv for at imødekomme deres behov. Blodtryk måles i to forskellige værdier:

Forhøjet blodtryk defineres hos en voksen person som et blodtryk, der er 140 mmHg eller højere i det systoliske tryk eller 90 mmHg eller højere i det diastoliske tryk. Er det systoliske blodtryk mellem 120 og 140 mmHg er blodtrykket ikke sikkert forhøjet, men det er i en gråzone. Normalt blodtryk ligger på 120/80.

Gravide har normalt et let forhøjet blodtryk, hvilket skyldes det ekstra arbejde kroppen er på under graviditeten. Har du som gravid et forhøjet blodtryk, skal du kontakte din egen læge, så du kan få kontrolleret dit blodtryk og sundhed. Forhøjet blodtryk kan nemlig være et symptom på svangerskabsforgiftning, som skal tages alvorligt og behandles.

Hvad er let forhøjet blodtryk?

Let forhøjet blodtryk ligger mellem 140/90 og 160/90 og kaldes også moderat forhøjet blodtryk. I sådanne tilfælde kigger lægen på flere dele af dit liv. Har du en lav risikoprofil kan det være muligt at sænke dit blodtryk gennem simple livsstilsændringer og medicin vil ikke være nødvendigt. Lægen vil ofte observere virkningen af dine ændringer i op til et år inden andre tiltag, som medicin, påbegyndes.

Hvad er grænseværdierne for normalt og forhøjet blodtryk?

Hvorfor er forhøjet blodtryk skadeligt?

Forhøjet blodtryk er, som tidligere nævnt, et udtryk for, at dit hjerte er på hårdt arbejde, hvilket presser både hjertet og arterierne. Når hjertet er tvunget til at være på overarbejde i længere tid, har det en tendens til at blive større. Et lidt forstørret hjerte kan fungere helt tilfredsstillende, men et hjerte, der er meget forstørret, har svært ved at leve op til de stillede krav.

Arterier og arterioler lider også af virkningen af forhøjet blodtryk. Efterhånden som tiden går, dannes der arvæv, der bliver hårde og mindre elastiske. Dette kan ske, når folk ældes, men et forhøjet blodtryk sætter fart i denne udvikling, efter al sandsynlighed fordi hypertension fremskynder aterosklerose.

Arteriel skade er usundt, fordi hårde og indsnævrede arterier ikke har mulighed for at forsyne de nødvendige mængder blod til kroppens organer, som de har brug for. Der er også den risiko, at en blodprop aflejrer sig i en arterie, der er indsnævret som følge af aterosklerose, hvorved en del af kroppen ikke forsynes tilstrækkeligt med blod. Hjertet, hjernen og nyrerne er særligt udsatte for at blive beskadigede ved forhøjet blodtryk.

Med andre ord skal du tage et forhøjet blodtryk seriøst og følge din læges anbefalinger. Heldigvis er der ofte mange ting, du selv kan gøre for at sænke blodtrykket.

Årsager til forhøjet blodtryk

Det er kun i ca. 5 procent af opdagede tilfælde, at lægen kan give en klar årsag på, hvorfor man har forhøjet blodtryk. Dette kalder man essentiel eller primær hypertension. Essentiel hypertension er egentlig en misvisende betegnelse. Det er en gammel betegnelse, som stammer fra dengang, man troede, at det var sundt at have forhøjet blodtryk. I dag ved vi dog bedre. I de 5 procent af tilfældene hvor lægen finder en egnetligt årsag til det for høje blodtryk kaldes det for sekundær hypertension.

Der er flere ting, som man mener kan spille ind ift. forhøjet blodtryk. Det er bl.a. sandssynligt, at arv og genetiske forhold spiller en stor rolle i, om man får forhøjet blodtryk. Herudover er de væsentligste årsager, som man forbinder med højt blodtryk:

Forhøjet blodtryk på grund af stress

Har du problemer med stress er der også risiko for, at du har forhøjet blodtryk. Der er forskel på at have stress og at være travl. Travlhed er ikke problemet, men er du stresset i en længere periode, og har du svært ved at overskue din hverdag, så er du i faregruppen for at have for højt blodtryk. Stress er generelt usundt for kroppen, da en stresset krop ikke kan slappe af og restituerer. 

Har du stress, bør du få tjekket dit blodtryk hos din egen læge. Behandling bør samtidig foregå efter lægens anvisning. Du kan læse mere om stress hos Psykiatrifonden.dk.

Hvordan påvirker overvægt forhøjet blodtryk?

Undersøgelser har vist, at ændringer i blodtryksniveauet er påvirket af legemsvægten, ændringer i legemsvægten over en længere periode samt hudtykkelse. Disse faktorer er med andre ord forbundet med en stigning og udvikling af forhøjet blodtryk. Det er således ikke usædvanligt, at personer, der er overvægtige, har et højt-normalt til moderat forhøjet blodtryk.

Fysisk inaktivitet udgør en risikofaktor for hjertesygdom. Endvidere er stillesiddende eller inaktiv livsstil ofte årsagen til fedme, en risikofaktor der findes både ved forhøjet blodtryk og hjertesygdom. Regelmæssig motion hjælper med til at kontrollere vægten og sænke blodtrykket. Man skal ikke være bange for at være fysisk aktiv - motion bør så afgjort være en del af ens daglige program. Ud over at hjælpe med til at nedsætte risikoen for hjerteanfald, kan motion også være medvirkende til, at man taber sig i vægt eller holder en fornuftig vægt.

Statistikken viser, at mange mennesker, der har forhøjet blodtryk, også er overvægtige. Hvis man er overvægtig eller har taget på i vægt igennem længere tid, bør man skære ned på kalorierne og tabe i vægt. Lægen kan ordinere en diæt, der er skræddersyet til den enkeltes behov.

Hvis man kommer på diæt, skal man følge den nøje, herunder evt. anbefalinger om at nedsætte alkoholforbruget. Alkohol indeholder et højt antal tomme kalorier, så hvis man forsøger at tabe i vægt, bør man undgå alkoholiske drikke. Ofte når folk taber i vægt, falder deres blodtryk tilsvarende.

Hvorledes påvirker salt og natrium forhøjet blodtryk?

Mange danskere indtager mere salt (natrium) end deres legeme har brug for. Et reduceret forbrug af natrium bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk, så personer, som har fået konstateret forhøjet blodtryk, sættes ofte på kost med nedsat saltindhold. Din læge vil måske ordinere en kost med nedsat saltindhold. Dette betyder, at du bør undgå saltet mad og skære ned på mængden af salt, der bruges i madlavningen og til maden ved bordet.

Hvid kittel syndrom

Hvid kittel syndrom er en betegnelse for, at blodtrykket stiger, når det bliver målt eller skal måles. Alene tanken eller frygten for at noget kan være galt kan give øget stress og spænding, og som resultat kan blodtrykket stige. Dette er lægerne godt klar over og derfor måler de blodtrykket over flere omgange, så du kan vænne dig til at blive målt og falde mere til ro. Mange læger gør det, at de starter med at måle blodtrykket og så gentager målingen, når de har snakket med deres patient om andre ting. Måler du selv dit blodtryk, kan dette syndrom også indtræde og du skal derfor også lave flere målinger.

Symptomer på forhøjet blodtryk

Det anslås at op mod 350.000 danskere går rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. Det skyldes at symptomerne for forhøjet blodtryk er noget vi alle oplever fra tid til anden. Det er derfor svært for os selv at opdage, hvis vi vores blodtryk ikke er normalt.

Symptomerne på forhøjet blodtryk er:

Den enste måde at opdage forhøjet blodtryk på er ved at få det målt. Dette kan du få gjort hos din egen læge eller du kan bruge en blodtryksmåler til test hjemme hos dig selv.

Hvordan føles forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk kan være svært at mærke. Som nævnt ovenfor går flere tusinde danskere rundt med tilstanden uden selv at være klar over det. De symptomer som man måske mærker, tænker man ikke yderligere over, da de jo sker for alle. Ikke desto mindre kan dine organer dog mærke det forhøjede blodtryk og kan tage skade af det. Læs mere herom under afsnittet Følgesygdomme ved forhøjet blodtryk.

Hvornår er for højt blodtryk farligt?

Forhøjet blodtryk er som udgangspunkt altid farligt, da det øger presset på dit hjerte, dit kredsløb og dine øvrige indre organer. Så snart dit blodtryk gennem flere målinger ligger over 120/80, bør du få undersøgt det nærmere hos din egen læge.

Hvornår skal man søge læge?

Du bør søge læge, hvis du efter flere målinger oplever at dit blodtryk er højere end grænseværdierne. Er du gravid og får målt forhøjet blodtryk - ved for eksempel en hjemmetest - skal du ALTID søge læge, da du har risiko for at få livstruende krampeanfald.

Følgesygdomme ved forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er en alvorlig tilstand, da den kan medføre livstruende følgesygdomme. Da forhøjet blodtryk betyder, at hjertet skal arbejde endnu hårdere, end det er vant til, øger det også arbejdsbyrden på resten af kroppen. Forhøjet blodtryk medfører derfor risiko for åreforkalkning og beskadigelse af hjerte, hjerne og nyrer. Herudover er der også højere risiko for, at du kan få et slagtilfælde, en blodprop i hjertet, nyresvigt og nyreskade.
Din risiko for at udvikle følgesygdomme fra forhøjet blodtryk afhænger bl.a. af din risikoprofil i forholdt til hjertekarsygdom. Her kigger lægen bl.a. på:

       • alder
       • mandligt køn
       • rygning
       • forhøjede kolesteroltal
       • fortykkelse af hjertemusklen
       • sukkersyge
       • tidligere hjertekarsygdom
       • overvægt
       • mangel på motion
       • nyrebeskadigelse, fx med lækage af æggehvidestof i urinen
       • beskadigelse af øjets nethinde

Behandling - Hvordan sænker jeg mit blodtryk?

Har du fået konstateret for højt blodtryk, er der flere muligheder for at sænke det ned til normalt niveau igen.

Hvad kan jeg selv gøre?

Smid et par kilo

Er du overvægtig, kan du sænke dit blodtryk ved blot at smide et par kilo kropsvægt. Dette gør du, ved at befinde dig i et kalorieunderskud, hvor du forbrænder flere kalorier, end du indtager. Du kan komme i kalorieunderskud ved at dyrke motion og tænke over, hvad du spiser i løbet af dagen. Hold styr på din udvikling ved hjælp af en vægt og en blodtryksmåler.

Hold øje med hvad du spiser og drikker

Eksperter anbefaler, at du:

Bevæg dig

I forlængelse af kosten ligger motion. Du har større muligheder for at tabe dig de ekstra kilo, hvis du sammen med din kost også sørger for at bevæge dig hver dag. Det anbefales, at du bevæger dig i mindst 30 minutter hver dag. Motion behøver ikke kun være løb eller en tur i fitnesscenter. En tur i haven med hæksaksen, vaske bil, gøre rent og lignende tæller alle som fysisk aktivitet. Huskereglen er at det skal være aktiviteter, hvor pulsen stiger. Så ud og gå en lang tur i rask tempo, svøm en tur eller tag græsslåmaskinen og giv den lidt ekstra gas.

Pas på saltet

Som tidligere nævnt, bidrager et reduceret saltindtag til et normalt blodtryk. Ved blot at spise 3 gram mindre salt om dagen begrænser du risikoen for forhøjet blodtryk. Hvis du gradvist skærer ned på din daglige mængde af salt, er det mindre sandsynligt, at du oplever en forskel i smagen.

Den nemmeste vej til at skære ned på saltet er ved at lave din egen mad. Forarbejdede madvarer har som regel et højt indhold af salt, så ved at spise mindre af disse, mindsker du automatisk dit indtag af salt. I stedet for at bruge ekstra salt i din madlavning for at smag til, kan du også med fordel bruge flere andre krydderier til at give din mad smag.

Kalium bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk. Fødevarer der har et indhold af kalium er grøntsager, frugt, mejeriprodukter og fiberrige kornprodukter, og du kan derfor prøve at spise nogle af disse fødevarer.

Slap af

Stress har en dårlig indflydelse på dit blodtryk, og det er derfor en god idé at slappe mere af og få mere ro på i hverdagen. Prøv derfor at lytte til roligt musik, meditere eller lav yoga. Få minutters meditation om dagen har vist positive resultater på hjernens sundhed og kan give dig mere ro i hverdagen. 

Det er usundt at være stresset gennem længere tid, så husk også at snakke med familie og venner, hvis du oplever, at du har en stresset hverdag.

Stop med at ryge

At stoppe med at ryge er sandsynligvis noget af det bedste, du kan gøre for dit hjerte og din generelle sundhed. Udover at rygning er usundt, stiger dit blodtryk også, når du ryger en cigaret. Nikotinen frigiver bl.a. adrenalin, der får hjertet til at slå hurtigere og små blodkar til at trække sig sammen. Har du brug for hjælp til at holde op med at ryge, kan du spørge din læge til råds. Med24.dk forhandler også et stort udvalg af produkter til rygestop, som kan hjælpe dig.

Med din egen blodtryksmåler, kan du selv kontrollere dit blodtryk, når du har behov for det. Den kan hjælpe dig med at følge din udvikling, men den kan også hjælpe dig med at blive klogere på din egen krop. Ved at blive klogere på, hvad der får dit blodtryk til at stige i dagligdagen, kan du nemmere lægge din livsstil om til det bedre.

Medicin

Hos nogle mennesker vil vægttab, reduceret saltindtag og andre livsstilsændringer ikke sænke forhøjet blodtryk så meget, som det er påkrævet. Hvis dette gælder for dig, vil du formentlig skulle tage medicin. Der findes en række medikamenter, der sænker blodtrykket. Nogle er vanddrivende og uddriver salt fra legemet og andre afslapper blokerede blodkar. Andre igen forhindrer blodkarrene i at trække sig sammen og indsnævres. Da der normalt ikke findes nogen kur mod forhøjet blodtryk, er behandlingen som regel livsvarig. Såfremt behandlingen afbrydes, kan blodtrykket begynde at stige igen.

Kilder
    • Hjerteforeningen.dk
    • Netdoktor.dk
    • Netpatient.dk

---

Læs mere om blodtryk:

    • Blodtryk | Det siger blodtrykket om din sundhed
    • Forhøjet blodtryk hos gravide