Hvidløg styrker kroppens forsvar!
Dets kraftige duft og smag er for mange helt uundværlig i madlavningen, hvorimod hvidløget for andre virker mindst lige afskrækkende, som det efter sigende skulle være overfor vampyrer. Det er dog ikke helt uden grund, at hvidløget er kendt i forbindelse med “afskrækkelse”.
Et krydderi, kosttilskud og naturlægemiddel
Hvad er hvidløg? Det unikke løg, der stammer fra allium familien, er en løgplante, som er at finde mange steder i verden, hvor det både er en populær ingrediens indenfor madkunsten og samtidig en sikker vinder, når det gælder kroppens sundhed.
I 1980’erne indtog hvidløget det danske køkken. Hvidløget stammer derimod oprindeligt fra Centralasien, men blev meget tidligt indført i Mellemøsten og Sydeuropa. Derfor udgør hvidløget en naturlig bestanddel i mange velkendte og traditionelle retter.
Ikke nok med at hvidløg er et af verdens ældste krydderier, så er det også et af de ældste naturlægemidler. Det anvendes i dag både som kosttilskud, naturlægemiddel og krydderi.
Få kalorier – meget næring
Der findes uden tvivl mange grunde hvorfor hvidløgsplanten er velset verden over. Blandt andet indeholder hvidløg meget få kalorier, men er stadig utrolig nærende. Det skyldes, at indholdsstofferne i hvidløg spænder bredt over mange vitaminer og mineraler. Det er herunder rigt på B6-vitamin, folinsyre, C-vitamin, jern og selen.
Næringsindhold pr. 50 gram hvidløg
Energi: 80,5 kcal
Protein: 3,2g
Fedt: 0,25g
Kulhydrat: 16,55 g
Kostfibre: 1,05 g
Er hvidløg sundt?
I oldtiden anvendte man hvidløg alene grundet dets sunde og medicinske egenskaber. I dag er det nærmere kendt i madlavning, men dog også som et bidrag til kroppens normale funktion via diverse tilskud.
Stoffet, der giver hvidløget sin let genkendelige duft, er allicin, som også menes at være hovedårsagen til de mange sunde indvirkninger i kroppen hvidløget menes at have.
Selvom der er foretaget mange studier af hvidløg og dets effekt, er der ikke tilstrækkeligt videnskabeligt materiale til, at de danske myndigheder har godkendt anprisningerne på hvidløg. Til trods for den manglende garanti bidrager næringsstofferne, vitaminerne og mineralerne dog til en masse sundhedsmæssige fordele, vi stort set ikke kunne være foruden.
Hvad er hvidløg godt for?
I diverse kosttilskud med hvidløg kan du finde produkter, der bidrager til:
- Immunforsvaret
- Blodcirkulationen
- Kolesterolniveauet
- Pleje af huden
- Præstationsevnen