Råd til valg af graviditetstest
Til trods for at der findes mange forskellige tests på markedet, bygger alle graviditetstests på samme princip – nemlig at måle niveauet af hormonet hCG i urinen eller blodet. Hos Med24.dk fører vi to typer af graviditetstest, som er henholdsvis stav og strimmel. Men der findes også kassette til urinprøver.
3 råd til valg af test
Når du skal vælge graviditetstest, har vi 3 overordnede råd, du kan tage udgangspunkt i. Derudover råder vi dig til at læse om graviditetstestens overordnede funktion. Du kan læse om, hvordan en graviditetstest fungerer her, og alt om anvendelse og aflæsning her!
1. Type af test
Det er først og fremmest vigtigt at gøre op med sig selv, hvilken type af graviditetstest, man foretrækker at bruge. Om man foretrækker stav, strip eller kassette er dog udelukkende en smagssag. Den bedste graviditetstest, er den, der imødekommer dine behov bedst mulig.
De fleste tests er over 99% sikre (uafhængig af type), såfremt de anvendes korrekt i forhold til brugsvejledningen. Nedenfor introduceres der kort for de forskellige typer:
Strimmel
Strimmeltesten er den billigste form for graviditetstest – det skyldes blot, at de er billige at fremstille. Den består af en teststrimmel, som blot dyppes i et bæger fyldt med urin - her opsamler strimlen den krævede mængde urin.
Ulemperne ved en graviditetstest som strimmel er, at den kan forekomme uhygiejnisk og give fejlkilder som et svært læseligt testresultat. Det skyldes, at den ikke er omgivet af en beskyttende plastikforsegling. Valmed Graviditetstest Strimmel er det foretrukne valg af kunderne hos Med24.dk.
Stav
Teststaven er den dyreste form for graviditetstest, men er desuden den nemmeste at anvende, og så er resultatet let læseligt. Staven har en beskyttende plastikforsegling udover sig, der blandt andet er med til at reducere de fejl, der kan opstå.
Det er både muligt at tisse direkte på den absorberende del af testen eller at opsamle urinprøven i et bæger, hvorefter staven skal absorbere fra bægeret. En af de mest foretrukne er heriblandt ValMed Graviditetstest Stav.
Kassette
Kassetten, der ligeledes er forseglet i plastik, er ofte anvendt af læger samt andre professionelle. Testen besidder også den mest præcise og hygiejniske test-producere. Den fungerer ved at urinen først opsamles i en pipette, hvorefter et præcist antal dråber kommes på testens absorberende del.
2. Er testen godkendt?
Det er altid vigtigt at sikre sig, hvorvidt testen er godkendt af relevante myndigheder. De graviditetstests, som sælges i Europa skal være CE-godkendte. Der findes mange tests online, som desværre ikke er godkendte.
Hos Med24.dk lever alle tests op til de krav, myndighederne stiller til graviditetsteste! Kvaliteten er herfor kontrolleret og godkendt til salg. Du kan finde hele sortimentet af graviditetstests her.
3. Testens følsomhed
Det sidste, du bør være opmærksom på, er testens følsomhed overfor hCG. Testene kan måle ud fra forskellige koncentrationer af hCG, hvoraf nogle har høj følsomhed på 10 mlU/ml hCG (dette kaldes en tidlig graviditetstest), mens andre har en på 25 eller 50 mlU/ml.
Når testen har en høj følsomhed, vil det sige, at den kan påvise graviditet kort tid efter undfangelsen samt, at den bedre kan anvendes alle tidspunkter på døgnet. For den lavere følsomhed anbefales overordnet at anvende morgenurinen til måling af niveauet af hCG.
En graviditetstest med en følsomhed på 25 mlU/ml er den hyppigst anvendte. Det skyldes at tests af højere følsomhed, ofte giver øget risiko for et falsk-negativt resultat, da man er tilbøjelig til at teste tidligt, og derfor ikke kan være sikker på, at hCG er steget tilstrækkeligt til at kunne påvises. 10 mlU/ml tests anbefales særligt til personer, der blandt andet af medicinske årsager har behov for at konstatere graviditet i et tidligt stadie.