Jern og folsyre til gravide

Skrevet af
jern og folsyre til gravide

Når du planlægger at blive gravid eller allerede er gravid, er det vigtigt at være opmærksom på din kost. Blandt Sundhedsstyrelsens anbefalinger er rådene om et dagligt tilskud af jern og folsyre. Sidstnævnte anbefales du allerede at tage, når du planlægger at blive gravid. Du kan blive meget klogere på jern og folsyres betydning for kroppen, de to stoffers egenskaber samt andre gode råd til gravide her!

Folsyre til gravide

Alle kommende mødre har formentlig et brændende ønske om, at give deres barn de bedste forudsætninger for et godt liv. Når du følger Sundhedsmyndighedernes anbefalinger om kosttilskud til gravide, har du hjulpet dit barn det første skridt på vejen til et sundt og dejligt liv. 

Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på dosis og anvendelse, når du begynder på kosttilskud. Din læge kan altid rådgive dig, hvis du er usikker på noget eller har brug for en snak om tilskud til kosten. 

Kvinder, der planlægger graviditet, anbefales:

  • At indtage 400 mikrogram af B-vitaminet folinsyre/folat fra graviditeten planlægges og de første 12 uger af graviditeten

Kosttilskuddet skal forebygge, at der fødes børn med visse typer af misdannelser af hjerne og rygmarv - også kendt som neuralrørsdefekter. Det er vanskeligt via kosten at opnå den anbefalede mængde folsyre, hvorfor det anbefales at tage som et kosttilskud. 

Kvinder, der tidligere har aborteret eller har født et barn med neuralrørsdefekt, samt kvinder, der selv eller hvis partner har neuralrørsdefekt, anbefales:

  • At tage tilskud af 5 mg folsyre dagligt fra graviditet planlægges til og med 2 måneder henne



Jerntilskud

Jern har mange funktioner i kroppen, blandt andet hjælper grundstoffet med en normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin samt en normal ilttransport i kroppen. Desuden spiller jern en rolle i celledelingsprocessen. 

Da mange kvinder ikke har tilstrækkeligt med jern i kroppen, når de bliver gravide - og kosten som udgangspunkt ikke kan dække det øgede behov under graviditeten - anbefales gravide at tage et jerntilskud med ferrojern fra den 10. graviditetsuge. 

Alle gravide anbefales:

Et dagligt jerntilskud på 40-50 mg ferrojern dagligt fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten.


Kost til den gravide

Gravide tilrådes at spise en almindelig, sund kost - evt. med fokus på De officielle Kostråd. Som gravid har du brug for flere næringsstoffer og mere energi, men det betyder ikke at der slet ikke er plads til ekstra kager og søde sager. Det anbefales, at du skruer op for den sunde mad og sørger for at spise dig mæt i det - og at du skruer ned for de søde sager og søde drikkevarer. 

Dette kan man gøre ved at følge de 7 kostråd:

  • Spist planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere frugt og grøntsager
  • Spist mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk
  • Spist mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fedte
  • Sluk tørsten i vand

Du kan læse meget om anbefalingerne af kosttilskud samt kostråd i vores artikel "Kostråd for gravide og ammende" lige her eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk.



pil til toppen med24

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.