Har du laktoseintolerans? Læs om symptomerne her

Ondt i maven, oppustethed og en ubehagelig rumlen. Dette er nogle af symptomerne på laktoseintolerans, som er en intolerance overfor mælkesukker. Har du mistanke om laktoseintolerance, kan du læse meget mere om symptomer, behandling samt hvor udbredt laktoseintolerance egentlig er her! 

Hvad er laktoseintolerans?

Laktoseintolerans er en intolerance overfor mælkesukker/laktose, hvor man ikke kan fordøje/nedbryde mælkesukkeret i tarmen, da man mangler enzymet laktase. Mælkesukker findes i mælk og er et disakkarid, hvilket betyder, at laktose består af to sukkermolekyler. For at kunne optage mælkesukkeret i kroppen, skal det nedbrydes til enkelt-sukkermolekyler af laktasen. 

Når du med mælkeintolerans ikke kan nedbryde mælkesukkeret, giver det ubehagelige symptomer som ondt i maven, luft i maven og diarré. 

Mælkeallergi og laktoseintolerans

Hvor du som laktoseintolerant ikke kan nedbryde laktose, har personer med mælkeallergi en overfølsomhed overfor en eller flere af mere end 25 forskellige proteiner, der findes i mælk og mælkeprodukter. Mælkeallergi er en allergisk reaktion, som involverer antistoffer, mens skyldes laktoseintolerans en nedsat aktivitet af enzymet laktase. 

Symptomerne på mælkeallergi og laktoseintolerans ligner hinanden meget, hvorfor de ofte forveksles. Mælkeallergi er sjældent blandt voksne, mens den forekommer hos 2-3% af børn. 

Laktose i fødevarer

Laktose findes i en lang række mælke- og mejeriprodukter. Der kan dog være stor fordel på mængden af laktosen i mælkeprodukter. Din egen, individuelle tolerance overfor laktose kan have indflydelse på, om du kan tåle små mængder laktose. 

Eksempler på laktose i fødevarer:

Med andre ord kan nogle laktoseintolerante spise en skive skæreost uden symptomer, mens andre end ikke kan spise fetaost. Det anbefales, at du starter med en helt laktosefri kost, så du er symptomfri. Herefter kan du tilføre lidt laktose til din kost og overvåge, hvordan din krop reagerer på udvalgte mængder laktose. 

Symptomer på laktoseintolerans

Tegn på laktoseintolerans kan optræde 15 minutter til 6 timer efter, at du har indtaget fødevarer med laktose. Som tidligere beskrevet har alle en individuel tolerance overfor laktose, hvorfor der er stor forskel på, hvor meget laktose du som intolerant kan indtage uden at få det skidt. 

Symptomer på laktoseintolerans opstår oftest i maven og tarmene, da det er her hvor mælkesukkeret ikke kan nedbrydes. Er du laktoseintolerant, kan du opleve følgende symptomer ved indtag af laktose: 

Primær og sekundær laktoseintolerans

Når man taler om laktoseintolerans, skelner man mellem to former for primær laktoseintolerans og en form for sekundær laktoseintolerans. Mange mennesker i er i tvivl om, hvorvidt man kan udvikle laktoseintolerans. Bliver klogere på det og meget mere her!

Primær erhvervet laktoseintolerans

Denne type laktoseintolerans er den hyppigste og ses hos cirka 5-10% af den danske befolkning. Her mindskes aktiviteten af laktaseenzymet med alderen. I Nordeuropa vil symptomerne ofte opstå ved børn ved 4-års alders, mens der ved børn af afrikansk eller asiatisk afstamning allerede kan være et lavt niveau af laktase i 1-2 år alderen.  

Denne type laktoseintolerans er medfødt og skyldes en arvelig betinget enzymdefekt. Tærsklen for, hvor meget laktose en person med primær erhvervet laktoseintolerans kan tåle, varierer hos personer med primær laktose intolerans. Overskrider du tærsklen, vil du opleve ufarlige men ubehagelige symptomer som nævnt ovenfor. 

Primær medfødt laktoseintolerans

Primær medfødt laktoseintolerans er sjælden og der fødes kun cirka 10 børn om året i Danmark med denne form for laktoseintolerance. Her vil barnet ikke kunne tåle laktose fra fødslen og vil typisk opleve symptomer som vandtynd diarré på grund af amning eller modermælkserstatning. 

Sekundær laktoseintolerans

Sekundær laktoseintolerans er en forbigående reduktion i laktaseaktiviteten. Laktoseintolerans som et forbigående fænomen er ganske hyppig efter infektioner i tarmen. Tilstanden vil som regel forsvinde efter 1 til 2 uger. Hvis du har vedvarende diarré, kan der være tale om andet end laktoseintolerance og du bør kontakte din læge. 

Dermed er det muligt at opleve laktoseintolerans senere i livet, hvis der er tale om sekundær laktoseintolerans. Sekundær laktoseintolerans ses også i forbindelse med kroniske tarmlidelser, bl.a. ubehandlet cøliaki (glutenallergi). Symptomerne vil her aftage, når du har fulgt en glutenfri diæt i et par måneder. 

Børn og laktoseintolerans

Er der tale om en af formerne for primær laktoseintolerans, vil tilstanden blive tydelig i barndommen. Hos børn med primær medfødt laktoseintolerance vil dette ske tidligt. Denne sjældne tilstand vil helt fra fødslen få barnet til at reagere på modermælkserstatning eller modermælk. Barnet vil typisk være sultent og vil gerne spise samtidig med, at det taber sig i vægt.  

I forbindelse med primær erhvervet laktoseintolerans opstår symptomerne på intolerancen typisk fra 4-års alderen, hvor de tidligere beskrevet symptomer ved forekomme. Det er denne type laktoseintolerans, som man oftest henviser til, når man taler om laktoseintolerans i bred forstand. 

Hvordan ved jeg, om jeg er laktoseintolerant?

Kontakt din læge ved mistanke om laktoseintolerans. Her kan I sammen gennemgå dine symptomer på baggrund af dette foretage en test. 

Der findes flere måder at undersøge laktoseintolerans på:

Test dig selv for laktoseintolerans med en hjemmetest

I stedet for at få foretaget en test ved lægen, kan du selv foretage en spytprøve derhjemme. Testen er nem at bruge og kan sendes til et laboratorie, hvor testresultatet efter 5 hverdage hos laboratoriet kan læses på deres hjemmeside. Testen er helt anonym. 

Behandling af laktoseintolerans

Der findes ingen kur mod laktoseintolerans. Du har dog mange muligheder for at leve et ukompliceret liv på trods af din intolerance overfor laktose. 

Laktase som tilskud

Vil du gerne forsat kunne nyde konventionelle mejeriprodukter, findes der tilskud til laktoseintolerans, som kan hjælpe dig med at fordøje laktose. Disse piller til laktoseintolerans findes i håndkøb og skal spises inden et måltid med laktose. 

Tabletterne indeholder laktase, som er det enzym, du mangler for at kunne fordøje laktose. Hvor meget laktase én tablet kan nedbryde afhænger af det specifikke produkt. Du kan se og læse mere om nogle af de mest populære produkter fra Lactrase og LactaNON nedenfor. 

Skal jeg spise en særlig kost som laktoseintolerant?

Den oplagte løsning på laktoseintolerance er at følge en laktosefattig eller –fri diæt. Lærer du din individuelle tolerance at kende, kan du også spise efter den. Dette kræver dog, at du fjerner konventionelle mælkevarianter og mejeriprodukter som yoghurt, fløde og creme fraiche fra din kost. 

Heldigvis finder der i dag mange laktosefri mejeriprodukter, så du forsat kan nyde disse fødevarer. Derudover kan de fleste laktoseintolerante tåle en mindre mængde laktose på cirka 10g mælkesukker i døgnet. 

Det er desuden langt fra alle mejeriprodukter, som indeholder meget laktose. Mange kan godt spise fast ost og smør, da disse produkter indeholder ingen eller meget lidt laktose. 

Veganske alternativer til mejeriprodukter

En tredje mulighed er at spise nogle af de nye, plantebaserede alternativer til mælkeprodukter. Her er det dog vigtigt, at du er opmærksom på, at du kan komme til at mangle kalk. Du bør derfor overveje at benytte et kosttilskud med calcium, så du ikke er i underskud af det vigtige mineral. Så længe du får nok calcium, er der ingen fare ved at være laktoseintolerant og undvære mælkesukker. 

Hvor mange er laktoseintolerante?

Kigger man på statistikken for laktoseintolerans i verden, ser man at forekomsten af laktoseintolerans ændrer sig efter geografi. I landene omkring Ækvator, dvs. flere afrikanske, asiatiske og sydamerikanske lande er forekomsten af laktoseintolerans mellem 75% og 100%. 

Blandt nordeuropæere og hvide amerikanere er det mellem 2% og 15%, som er laktoseintolerans. I Vesteuropa regner man med, at mellem 2% og 8% af befolkningen er laktoseintolerante, mens 30-80% i Syd- og Østeuropa har laktoseintolerance.