Maveinfluenza – Kend symptomerne og drag nytte af de bedste råd hurtigt
Maveinfluenza kendes under mange andre betegnelser, såsom roskildesyge, omgangssyge, mavevirus og mave-tarminfektion. Maveinfluenza er altid forårsaget af en virus, som hyppigst kommer fra andre personer med dårlig hygiejne. Risikoen for smitte kan være meget stor i større forsamlinger. Heldigvis kan du gøre meget selv, for at undgå smitte – nøgleordet er god hygiejne.
Hvad er maveinfluenza
En udefrakommende virus i maven vil forårsage en maveinfektion. En maveinfektion giver tynde og hyppige afføringer og er gerne ledsaget af utallige opkastninger. Særligt norovirus, rotavirus eller adenovirus er skyld i sådan en infektion og kan overføres direkte eller indirekte ved kontakt med spyt, hoste, afføring eller opkast. En af de hyppigste årsager til smitte er dårlig hygiejne omkring håndvask og toiletbesøg.
Omgangssyge kan ramme alle aldersgrupper og kan forekomme hele året rundt – dog hyppigst om vinteren. Som regel vil der først og fremmest opleves kvalme og utilpashed som afløses af en kombination af diarré og opkast. En maveinfektion har normalvis en inkubationstid (den tid det tager, fra du bliver smittet, og til du bliver syg) på 2-3 dage og derefter kan sygdommen vare optil en uge. Dog vil opkastninger oftest ophøre efter 1-2 dage, mens diarréen kan fortsætte.
Symptomer
Symptomer på maveinfluenza bliver ofte forvekslet med symptomerne på madforgiftning. Følgende beskrivelse af symptomerne giver dig et bedre overblik, så det bliver lettere at skelne mellem de to lidelser.
Symptomer/tegn på maveinfluenza
- Feber
- Kvalme
- Opkast
- Diarré – vandtynde afføringer
- Mavesmerter
- Mavekramper
- Hovedpine
Symptomer/tegn på madforgiftning
- Feber
- Diarré – kan være blodig afføring
- Opkast
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Kvalme
- Svaghed – kan være alvorlig hvis madforgiftningen skyldes pølseforgiftning(botulisme)
At skelne mellem maveinfluenza og madforgiftning
I modsætning til maveinfluenza, som opstår når man bliver smittet med vira og er meget smitsom, er madforgiftning langt mere alvorlig.
Når der er tale om madforgiftning, kan der både være tale om vira, parasitter, giftstoffer og bakterier, som kan stamme fra fødevarer. I de fleste tilfælde stammer en madforgiftning, som resulterer i bræksyge, fra almindelige bakterier som stafylokokker, salmonella eller E. coli. Madforgiftning rammer ofte en større gruppe mennesker, der har indtaget samme fødevare eller væske. De mikroorganismer der forårsager madforgiftning, kan opstå ved kontakt med fødevarer på mange måder f.eks. ved:
- Mad der er tilberedt af en person der ikke har vasket hænder grundigt nok eller ikke har en tilstrækkelig hygiejne.
- Mad der bliver tilberedt med køkkengrej der ikke er helt rent.
- Frugt og grønt der ikke er rengjort tilstrækkeligt.
- Køle- og frostvarer der ikke opbevares korrekt.
- Madvarer der ikke opvarmes korrekt eller tilstrækkeligt – særligt kød og fisk.
Inkubationstiden kan være 1-6 timer, fra man har indtaget fødevaren, til symptomerne viser sig.
Årsager og smitte – hvordan smitter omgangssyge
Maveinfluenza opstår når en vira overføres fra person til person, oftest via afføring på grund af utilstrækkelig håndvask efter toiletbesøg. Smitte med norovirus-infektion er en af de hyppigste årsager til udbrud på sygesyge, plejehjem, skoler og institutioner, da sygdommen smitter meget let. Hos mindre børn skal man være meget opmærksom da både fysisk og psykiske påvirkninger kan opleves. Væskemangel/dehydrering ses også hyppigt hos børn og deres urin kan være sparsom og meget mørk. Dette kan skyldes at børns immunforsvar ikke er helt udviklet.
Norovirus er en meget modstandsdygtig mod inaktivering ved nedfrysning, opvarmning til 60 grader og rengøring med almindelige rengøringsmidler, klor og alkohol. Derfor er risikoen for sygdom næsten 100% hvis du bliver smittet. Dette vira kan overføres på flere forskellige måder og er derfor også med til at gøre den mere aggressiv. Det er muligt at blive smittet via luftdråber fra en inficeret person, hvilket er meget sjældent for en mave-tarminfektion.
Fra du bliver smittet med norovirus til de sidste symptomer er væk, kan der gå fra nogle dage op til flere uger. Det vil sige at den kan begynde, før symptomerne opstår og fortsætte efter, at sygdommen er overstået. Det kan være med til at gøre håndteringen af udbrud meget mere kompliceret. Immunitet kan udvikles, men vil kun være vedvarende i nogle måneder og vil heller ikke være beskyttet mod andre varianter af denne vira.
Risikoen for at smitte andre, vil være størst i den periode hvor der kastes op og diarréen stadig raser. Der kan fortsat være risikoen i de efterfølgende dage, hvis ikke hygiejnen er god nok.
Varighed – hvor længe smitter omgangssyge
Som oftest varer omgangssyge optil 3-7 dage og vil være helt ufarlig for de fleste. Med undtagelse af småbørn, som der skal holdes et ekstra øje med, hvis de kaster op. Hvis barnet kaster op og har diarré flere gange i døgnet i mere end 1-2 dage, skal lægen kontaktes.
Omgangssyge hvor længe tager det?
Nogle af symptomerne f.eks. opkastning vil typisk stoppe i løbet af de første 1-2 dage af sygdomsforløbet. Diarréen kan fortsætte i optil 7 dage.
Lægebesøg – skal jeg søge læge?
Normalvis er det ikke nødvendigt at opsøge læge, når der er tale om maveinfluenza. I følgende situationer bør man dog være ekstra opmærksom og kontakte en læge:
- Spædbørn med alvorlig diarré eller opkast.
- Små børn og babyer, som er fysisk og psykisk påvirket.
- Hvis man oplever tegn på væskemangel, som kan være sparsom og mørk urin, tør mund og tørst.
- Mavesmerter/mavekramper, blodigt og/eller brun opkast eller blod i afføringen.
Maveinfluenza - hvad skal man spise?
Når sygdommen raser, kan følgende råd være nyttige:
- Drik kun små mængder væske - men hyppigt.
- Ved omgangssyge hos spædbørn, bør barnet ammes så ofte som muligt. Hvis barnet ikke har kræfter nok, bør der suppleres med små mængder væske på ske, sprøjte eller krus.
- For at supplere kroppens behov for salt og sukker, kan du købe væskeerstatning hos Med24.dk.
- Rigeligt med væske er vigtig, for at forebygge dehydrering. Det kan være en god ide at veksle mellem forskellige væsker hos børn – dog bør sodavand og sød saft udgås, da de kan være med til at øge mængden af væske i tarmen og forværre diarréen.
- Anvend ikke medicin mod diarré. Medicin der stopper diarréen kan nemlig være med til at forlænge sygdomsforløbet, da de forhindrer at vira i tarmen udskilles hurtigt nok. Diarré er kroppens egen måde at behandle infektionen på. Lægemidler bør kun anvendes efter aftale med egn læge, hvis tabet af væske bliver markant.
- Hvad skal man spise: Kroppen kan klare sig uden mad i nogle dage og det er helt ufarligt. Det kan være en god ide at starte med letfordøjelig kost, når sulten igen melder sig, som f.eks. yoghurt, revet frugt, kiks eller lignende.
- Undgå cigaretter, kaffe og alkohol
En ekstra god håndhygiejne er meget vigtig og kan være med til at forebygge et nyt tilfælde af tynd mave.
Behandling – Hvad hjælper på dårlig mave
Omgangssyge kan ikke behandles med piller og er helt ufarlig for de fleste. Diarréen og opkastningerne vil stoppe i løbet af 3-7 dage.
Dehydrering kan dog være et stort problem, da man oftest mister en del væske ved både opkast og diarré. Samtidig reduceres lysten til mad og væske hos den syge.
Væskemangel kan være meget alvorligt hos små børn og ældre mennesker. Væskemangel kan forebygges ved at tilbyde forskellige væsker og så ofte som muligt. Der kan også tilbydes fødevarer som kan øge lysten til væske. Hos personer i risikogruppen kan symptomerne være sløvhed, besvimelse, diffus og irritabel opførsel og i meget alvorlige tilfælde kan personerne få indfaldne øjne.
Opleves der voldsom hovedpine og ondt i maven, kan Panodil anvendes.
Men den absolut bedste behandling med maveinfluenza er tilstrækkeligt indtage af væske.
Lider du af forstoppelse? Så kan du blive klogere på den ubehagelige situation i artiklen.