Motion på arbejdspladsen – 5 gode råd

en gruppe personer laver kampråb på arbejde inden motionsdag med24

Næsten hver femte dansker sidder ¾ af sin arbejdstid foran en skærm. Den stillesiddende arbejdsform er ikke sund for vores kroppe, men mange synes, det er svært at kaste sig ud i nye vaner på arbejdspladsen. Det kræver både viljestyrke, accept fra kollegaer og et godt arbejdsmiljø at bringe motion ind på arbejdspladsen. Du kan blive meget klogere på, hvordan du kan bevæge dig mere i arbejdstiden og hvorfor inaktivitet egentlig ikke er godt for os i denne artikel! 



Inaktivitet på arbejdspladsen – derfor er det usundt!

kvinde løber i modlyset fra solnedgangen med24

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør voksne være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen ved moderat eller høj intensitet. Fysisk inaktivitet kan nemlig have mange og negative konsekvenser for vores kroppe på lang sigt, ligesom det også kan medføre en række livsstilssygdomme. Når du sidder ned på job og desuden bruger din fritid i sofaen, får du langt fra bevæget dig tilstrækkeligt. Fysisk inaktivitet er nemlig lige så stor en risikofaktor som rygning, overvægt og forhøjet blodtryk, selvom der ikke altid er samme fokus på vigtigheden af bevægelse, som der er kommet på f.eks. rygning.  

Hvad gør inaktivitet ved vores kroppe?

En stillesiddende og inaktiv livsstil har negative konsekvenser for kredsløbet, stofskifte, muskler og knogler. Fysisk inaktivitet kan også vise sig at være dødelig, da man i Danmark regner med at cirka 4500 dødsfald årligt er relateret til fysisk inaktivitet. Dette svarer til 7-8% af alle dødsfald. Den inaktive livsstil øger også risikoen for tab af funktionsevne for ældre, ligesom inaktive børn også kan have motoriske vanskeligheder. 

Fysisk inaktivitet øger risikoen for bl.a.: 

  • Type2-diabetes
  • Hjertekarsygdomme
  • Visse former for kræft
  • Knogleskørhed
  • Psykiske lidelser som depression

Hvorfor skal jeg være fysisk aktiv på mit arbejde?

I dag har mange mennesker rigtig travlt med job, børn, madlavning og ægteskab. Det kan virke uoverskueligt at skulle finde tid til at bevæge sig, når man endelig har fri. Netop derfor er det vigtigt at udnytte de mange timer på arbejdspladsen til at være fysisk aktiv. Bevæger du dig i løbet af din arbejdsdag, vil du formentlig også opleve et bedre humør, mere energi og bedre koncentration. 

Får du sammen med din chef eller kollegaer inkorporeret bevægelse for alle i løbet af dagen, kan det desuden være med til at styrke jeres sammenhold og følelsen af at være et team.  

Har du brug for motivation til at begynde at træne og generelt bevæge dig mere i din hverdag? Få inspiration i artiklen Sådan kommer du i gang med at træne, hvor 7 simple råd kan hjælpe dig i gang med en sundere livsstil. 


Ergonomi – få den rigtige arbejdsstilling til skærmarbejde

Har du et arbejde der primært foregår foran en computerskærm, er det svært at ligge nok bevægelse ind i arbejdsdagen. Derfor skal forholdene for det stillesiddende arbejde være i orden, så du belaster din krop mindst muligt. Dårlige arbejdsstillinger kan nemlig have konsekvenser for din krop og medfører myoser i nakken, museskader og meget mere. Du kan benytte ergonomiske principper til at indrette din arbejdsplads, så de forskellige elementer bliver indstillet ergonomisk korrekt. 

En ergonomisk korrekt sidestilling er som følgende: 

  • Plant dine fødder fladt på jorden
  • Sørg for at dine arme og ben er i 90-graders vinkler
  • Justér bordet så det er få centimeter højere end din albue
  • Lad være med at sidde med benene over kors
  • Sørg for at der en hånds afstand mellem knæhase og stol
  • Brug kun armlænet hvis dine arme er placeret i en 90 graders vinkel
  • Sørg for afveksling

Der findes desuden et hav af fantastiske, ergonomiske redskaber, som kan hjælpe dig med at opretholde en god arbejdsstilling. Hos Med24.dk finder du et bredt udvalg i Ergonomi, der bl.a. tæller siddekiler, powerballs, siddepuder og balancebræt, der alle kan hjælpe dig med at skåne din krop. Nedenfor kan du set udvalg af de mest populære, ergonomiske produkter: 


5 gode råd til bevægelse på arbejdspladsen

Det kan virke uoverskueligt og grænseoverskridende at ændre de vante rammer på dit job. Derfor får du 5 gode råd til, hvordan du kommer i gang med at øge din aktivitet, mens du er på arbejde. 

1. Rejs dig op

kvinde står op og læser med24

Det kan virke meget simpelt, men at stå op et par timer om dagen kan gøre en forskel for din krop og generelle sundhed. Lige så nemt som det kan se ud, lige så grænseoverskridende kan det være at stå op og arbejde for første gang.

Mange arbejdspladser har en siddekultur, der kan være svær at bryde. Derudover kan det være anstrengende at stå op, hvis du ikke er vant til det. Det kan betale sig at investere i en Ståmåtte eller en Steppie, så du skåner knæ og hofter. 

For at gøre det nemmere kan du aftale med et par kollegaer, at I skal op og stå en gang om dagen i den kommende uge

Du kan også spørge din chef, om han eller hun ikke vil være initiativtager til en måned, hvor der er fokus på at stå op. Så kan I både stå ved computeren eller måske endda arrangere stående møder - det kan booste engagementet og dynamikken til et møde, hvis alle er aktive. 

2. Apps og gadgets gør det nemt

Selvom mere bevægelse på job også er en måde at begrænse skærmtiden, kan din mobiltelefon eller computer alligevel hjælpe dig med at være mere aktiv. Sæt en alarm en gang i timen eller installér en app, der minder dig om, at det er tid til bevægelse. På den måde får du gang i kroppen mindst én gang i timen. Hent en kop te, fyld din vanddunk eller smut på toilettet. Du kan også gå en tur, hvis du skal have en længere samtale over telefonen. 

3. Besøg dine kollegaer

Sidder du på et større kontor, er din primære form for kommunikation med dine kollegaer måske gennem mails. Det kan virke nemt at igangsætte projekter, få svar på spørgsmål eller indhente informationer via mail, men faktisk kan det være nemmere at ordne mere komplicerede arbejdsopgaver mundtligt – samtidig med at du får bevæget dig. 

Snup en kop kaffe med over til din kollega og snak med dem om det, I ellers ville have udvekslet 10-15 mails om. At snakke sammen styrker fællesskabet og dynamikken på arbejdspladsen, ligesom risikoen for misforståelser mindskes. Du kan desuden nemt få rejst dig flere gange i løbet af en dag, hvis du besvarer bare et par mails mundtligt. 

4. Brug dine pauser fornuftigt

Frokostpausen bruger de fleste i kantinen eller foran computeren. Hvis du gerne vil være mere aktiv i løbet af din arbejdsdag, kan du udnytte dine pauser til at strække benene. Brug første halvdel af pausen på at spise og invitér så dine kollegaer på en lille gåtur. Flere arbejdspladser har dannet gåklubber, hvor ansatte går en tur sammen hver dag. Her oplever mange et godt fællesskab og et energiboost, der øger koncentrationen resten af arbejdsdagen! 

5. Tag initiativ!

Du er helt sikkert ikke den eneste på din arbejdsplads, som gerne vil bevæge sig mere! Hvis du tør tage initiativ til gåture, god ergonomi og øget aktivitet på jobbet, vil du formentlig opleve opbakning fra dine kollegaer, der måske går med samme tanker og ønsker som dig. De gode vaner skal starte et sted, så hvorfor ikke hos dig? 

pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.