Multivitamin til børn - alt om børnevitaminer

Skrevet af
multivitaminer til børn med24 stort billede

Vitaminer og mineraler er essentielle næringsstoffer for vores kroppe. Børn vokser og udvikler sig hastigt, hvorfor det er nødvendigt med den rette kost og næring. Har dit barn problemer med at spise nok grøntsager eller vil du bare gerne sikre dig, at de får den rette mængde vitaminer? Så kan multivitaminer til børn være en god løsning. Bliv klogere på hvad multivitaminer er samt hvordan børnevitaminer adskiller sig fra voksenvitaminer her! 



Hvad er en multivitamin?

mor og barn med24

Vita i vitamin betyder liv, hvilket meget fint forklarer vigtigheden af vitaminer: Vi kan simpelthen ikke leve uden dem. De er afgørende for vores sundhed og er helt essentielle næringsstoffer for kroppen. Som barn er det meget vigtigt med den rette kost og nok vitaminer, da kroppen udvikler sig og vokser hurtigt. 

Er du i tvivl om, hvorvidt dit barn er i underskud af et eller flere essentielle næringsstoffer? Din læge eller sundhedspeljerske kan altid rådgive dig samt undersøge dit barn i forbindelse med mistanke om vitaminmangel. 


En daglig udfordring

Det kan være en udfordring at sørge for barnet hver dag får en sund og varieret kost med fokus på netop de fødevarer, hvor de pågældende vitaminer findes i. Især hvis du har et barn der er meget småspisende eller kræsen. Flere vælger derfor at give deres børn et børnekosttilskud for at få dækket behovet for vitaminer. 

I stedet for at tage en vitaminpille med en eller to vitaminer i, kan du også vælge multivitaminer til børn. Multivitaminer er en betegnelse for et supplement til kosten, som indeholder en lang række vitaminer og mineraler. Ligesom ved andre kosttilskud, er der i multivitaminernes ingrediensliste udregnet procentdel af referenceindtag RI.  


Referenceindtag og børnekosttilskud

RI er fastsat som et slags gennemsnit ud fra det daglige behov for vitaminer og mineraler, som voksne personer har. RI-værdierne angiver, hvor stor en procentdel af næringsstofferne du får ved det pågældende kosttilskud. Det er sat i forhold til, hvad en gennemsnitsperson spiser og drikker på en dag. 

Det er vigtigt at understrege, at RI hverken er en anbefaling eller et mål for hvilke mængder, du bør indtage af vitaminer og mineraler per dag. Derudover er RI-procenten heller ikke udregnet for børn. RI-værdierne på kosttilskud til børn vil derfor være beregnet ud fra de voksnes referenceindtag. Procentdelene vil derfor ofte være lavere på børnekosttilskud end på kosttilskud til voksne. 


Hvilke vitaminer er der i børnemultivitaminer?

Indholdet i multivitaminer til børn er varierende fra mærke til mærke og variant til variant. Du finder blandt andet ofte følgende vitaminer i multivitamin til børn: 

  • Vitamin A (retinol)
  • Vitamin B3 (niacin)
  • Vitamin B5 (pantothensyre)
  • Vitamin B6 (pyridoxin)
  • Vitamin B7 (biotin)
  • Vitamin B9 (folsyre)
  • Vitamin B12 (cobalamin)
  • Vitamin C
  • Vitamin D
  • Vitamin E

Derudover finder du også flere kosttilskud med en kombination af mineraler og vitaminer, så dit barn også er sikret mineraler som: 

  • Magnesium
  • Jern
  • Zink
  • Selen
  • Chrom

Husk altid at læse på det enkelte produkt, hvor du kan læse mere om daglige dosis samt indholdsstofferne. De mange kosttilskud til børn giver dig rig mulighed for at finde særlige kombinationer af multivitaminer – eksempelvis multivitamin uden jern. 


Anbefalinger til børn - hvilke børn har behov for kosttilskud?

Din egen læge er den bedste til at rådgive dig til, hvilke kosttilskud, dit barn eventuelt har brug for. Der findes dog også nogle generelle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen, som vi selvfølgelig også opfordrer til, at du følger. 

Sundhedsstyrelsen anbefalinger af vitaminer og mineraler til spæd- og småbørn:

I december 2020 udkom en række nye anbefalinger omhandlende D-vitamin, herunder også til børn. Anbefalingerne vedrørende D-vitamin til børn lyder derfor nu således: 

  • Det anbefales at spæd- og småbørn får et D-vitamintilskud på 10 µg dagligt hele året, fra 2 uger og indtil 4 år
  • Børn over 4 år anbefales at tage et kosttilskud med 5-10 μg vitamin-D i vinterhalvåret

Vær opmærksom på børnevitaminpiller kan træde i stedet for D-vitamintilskud. Er dit barn tildækket om sommeren eller har dit barn mørk hud? Så anbefales D-vitamintilskud til børn desuden gennem hele barndommen. Læs evt. mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk eller tal med din læge om hvilke doser D-vitamin, dit barn bør indtage. 


Børn og tilskud af jern

Et raskt, nyfødt barn vil have jerndepoter til 6 måneder efter fødslen, hvorefter en overgangskost med masser af jern er vigtigt. I nogle tilfælde kan jerntilskud eller multivitamin være nødvendigt. 

Dog anbefales det fra myndighedernes side, at for tidligt fødte børn får et tilskud af jern. Konsultér din læge eller sundhedsplejerske for hjælp til mængden af tilskuddet samt hvilke tilskud der anbefales. 

Børn med mælkeallergi

Der gælder også særlige anbefalinger til børn med mælkeallergi, som kan udløse mangel på calcium hos børn. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen et dagligt tilskud af kalk til børn med denne allergi. Følgende anbefalinger gælder:

  • Børn til og med 9 år med mælkeallergi mælk anbefales et dagligt calciumtilskud på 500 mg
  • Børn over 10 år med mælkeallergi mælk anbefales et dagligt calciumtilskud på 750 mg

Populære mærker med multivitaminer til børn

mor og barn udendørs med24

Hos Med24.dk finder du et enormt udvalg af multivitaminer til børn. Det er svært at sige, hvilke produkter der er de bedste multivitaminer til børn. Vi har dog produkter fra de førende brands på markedet, hvilket er et godt sted at starte. Du kan både udforske økologiske, veganske eller kvalitetssikrede kosttilskud til børn. Udover multivitaminer kan du også se udvalget af mælkesyrebakterier og fiskeolie til de mindste. 


Blandt de mest populære vitaminer til børn er Kids Zoo Multivitamin og VitaYummy Kids Multi. Mange børn bryder sig ikke om at sluge piller, hvorfor de innovative vitaminvingummier er en fantastisk løsning. Kosttilskud fra VitaYummy og Kids Zoo er uden kunstige sødemidler samt uden kunstige smags- og farvestoffer.  



Udover Kids Zoo Multivitamin og VitaYummy Kids Multi finder du også produkter som: 

  • Nani Multivitamin Børn
  • Livol Multivitamin Børn
  • Solaray Spektro MultiVitamin Kids

Aldersgrænse på multivitamin

Er du usikker på, hvorvidt dit barn er gammelt nok til få vitaminpiller? Læs altid på det enkelte produkt om aldersgrænse og dosering. Hvis du er det mindste i tvivl om dit barn overhovedet har brug for multivitaminer, anbefales du at kontakte din læge. 
Med24’s kundeservice kan desuden rådgive dig ud fra de gældende anbefalinger og retningslinjer - vi har uddannede farmakonomer siddende klar til at hjælpe dig, læs evt. mere om eksperterne lige her. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at du tidligst giver dit barn tygge-multivitamintabletter fra 1½ år - indtil da anbefales D-dråber som tidligere beskrevet. 



pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.