Nemme madpakker med FiberHUSK
Når ferien er ved at være slut, og det er tid til at vende tilbage til hverdagens rutiner med skole og arbejde, er det vigtig med en nem og lækker madpakke, som giver energi til dagen. For mange kan det være en udfordring at finde nye og spændende idéer til madpakken, som også er nemme at lave.
Derfor har vi samlet nogle fantastiske opskrifter med FiberHUSK, som både smager godt, er mættende og lette at tilberede. FiberHUSK er et fantastisk produkt, der tilføjer ekstra fiber til dine måltider, og giver en dejlig konsistens til både brød og bagværk. Disse opskrifter er perfekte til at gøre skolestart og hverdagen lidt nemmere og meget mere indbydende.
Glutenfrie kuvertsnegle med persillepesto og FiberHUSK®
Disse fine og smagfulde pestosnegle uden gluten gør sig utroligt godt i madpakken, på buffeten eller som tilbehør til aftensmaden. Vi har fyldt dem med persillepesto, men du kan sagtens bruge en anden slags pesto eller tapenade, hvis du har lyst.
Ingredienser
Dej:
• 50 gram gær
• 3 dl mælk efter eget valg
• 1 spsk. honning
• 1 spsk. kokosolie
• 450 gram rismel
• 20 gram fiberHUSK®
• 2 æg
• 1 tsk salt
Pesto:
• 1 bundt bredbladet persille
• 1 fed hvidløg
• 50 gram parmesanost
• 100 gram solsikkekerner
• 1,5 dl olivenolie
• 1 tsk salt
Topping:
Revet parmesanost
Fremgangsmåde:
• Bland rismel, FiberHUSK® og salt sammen, og stil til side.
• Varm mælken op, så den bliver lunken, og opløs gæren heri.
• Tilsæt honning og kokosolie.
• Tag af varmen, og kom det op i en røreskål.
• Tilsæt nu de tørre ingredienser samt æg, og kør dejen, til den er blød og selv slipper kanten. Er den for våd, så tilsæt mere rismel.
• Sæt den til hævning et lunt sted i cirka 45 minutter, og lav imens pestoen.
Pesto:
• Blend alle ingredienserne til en ensartet, fin masse. Den må gerne være tør i det.
Drys et bord med rismel, og rul dejen ud til et rektangel. Smør dejen med pesto, og rul sammen til en roulade. Skær dejen i 1,5 cm tykke skiver, og kom sneglene op på en bageplade med bagepapir på. Lad hæve i 30 minutter, og stil imens ovnen på 180 grader varmluft. Drys med mere ost, og bag nu i ovnen i cirka 15 minutter, eller til de er gyldne og sprøde.
Fyldte pirogger med FiberHUSK®
Pirogger er en skøn lille ret, som passer perfekt til buffet, tapas eller i madpakken. Denne version har vi fyldt med lækkert ricotta-spinatfyld, men du kan fylde dem med lige det fyld, du har lyst til.
Ingredienser
Dej:
• 75 gram rismel
• 75 gram creme fraiche 18 %
• ½ dl vand
• 10 gram FiberHUSK®
• ½ tsk salt
Fyld:
• 150 gram ricotta
• 1 pose babyspinat
• Skallen af en økologisk citron
• Salt og peber
1 æg til pensling
Fremgangsmåde:
Lav først dejen
• Bland alle ingredienserne sammen i en skål, til du har en dejlig, blød dej. Pak den tæt i folie, og lad den sætte sig en times tid på køl.
• Forbered fyldet: Skyl spinaten, og overhæld den med kogende vand, og lad den trække.
• Dræn så meget som muligt af vandet fra, og kom så spinaten i en skål med ricottaen
• Riv citronskallen fint, og giv salt og peber til. Bland godt sammen.
• Rul nu dejen ud, og stik cirkler ud med et glas eller en kop på cirka 8 cm i diameter.
• Læg en smule fyld på, og fold dem på midten, og saml dem nu forsigtigt med en gaffel, som du dypper i lidt vand.
• Sæt ovnen på 180 grader.
• Pisk ægget sammen, og pensl piroggerne med æg. Bag i ovnen i 10 minutter, eller til de er gyldne på toppen.
Snackkugler med kakao og FiberHUSK®
Den perfekte lille snack til eftermiddagskaffen eller madpakken. Disse snackkugler med dadler, kakao og græskarkerner er tilsat FiberHUSK®. Rul dem i havregryn, og nyd dem som en sød snack.
Ingredienser
• 200 gram dadler uden sten
• 100 gram græskarkerner
• 4 spsk. kakao
• 1 knivspids salt
• 1 spsk. FiberHUSK®
• 1 spsk. havregryn
Fremgangsmåde:
• Kom dadler, græskarkerner, kakao og salt op i en blender, og lad den køre, til det samler sig til en masse.
• Tag daddelmassen ud af blenderen, og ælt nu FiberHUSK® ind i den.
• Tril til kugler i mundrette bidder, og tril dem dernæst i havregryn.
Opbevares køligt men ikke på køl, og snup et par stykker til kaffen eller med i madpakken.
Hollandsk pandekage med FiberHUSK®
En hollandsk pandekage er en stor pandekage til flere personer, som man skærer i skiver. Den smager skønt med topping som fx græsk yoghurt, ricotta og friske, søde bær. Ønsker du at bage en glutenfri version, kan du erstatte hvedemel med rismel.
Ingredienser
(1 styk, 4-6 personer)
Dej:
• 100 gram hvedemel
• 5 gram FiberHUSK®
• ½ banan
• ½ tsk bagepulver
• ¼ tsk salt
• ½ tsk vaniljepulver
• 3 dl mælk 2 æg
Stegning:
• 1 spsk. kokosolie
Topping:
• 4 spsk. græsk yoghurt eller ricotta
• Friske bær efter smag
• Chiafrø og/eller havregryn
Fremgangsmåde:
• Sæt ovnen på 200 grader. Sæt en pande ind i ovnen, og lad den blive godt varm.
• Imens kommer du alle ingredienserne til dejen op i en blender og kører den, til du har en glat, ensartet masse.
• Tag panden ud ad ovnen, og kom kokosolien på. Hvis det smelter, så er panden varm og klar til, at du kan hælde dejen oven i.
• Sæt panden ind i ovnen, og bag i 20-25 minutter. Dejen rejser sig undervejs og falder lidt ned igen, når du tager den ud af ovnen.
• Pynt med banan, bær og ricotta/græsk yoghurt, og server, mens den er lun.