Prøv disse 4 lækre opskrifter med græskar

Græskarsuppe

Græskarsuppe med chili og ristede græskarkerner på toppen

Ingredienser til ca. 4 portioner.
1 kg græskar (evt hokkaido)
1 løg
1 hvidløg
2. spsk olie
1 spsk friskrevet ingefær
1-2 tsk karry
1-2 tsk Chiliflager
1 dåse kokosmælk
3/4 L grøntsagsbouillon
salt eller peber

Topping:
Ristede græskarkerner, fetaost og brødcroutoner

Sådan gør du
1. Skræl græskar, fjern kerner og skær i stykker.
2. Svits finthakket løg, hvidløg, ingefær, chili og karry i olien i ca. 5 min
3. Tilsæt græskar og steg yderligere et par minutter
4. Tilsæt bouillon og kokosmælk og lad simre i ca 20 min til alt er mørt.
5. Blend suppen jævn med fx. stavblenderen og smag til med salt peber. Tilsæt evt mere bouillon hvis suppen ønskes mere flydende.

Server med topping og brød.


Boller med Græskar

Boller med græskar

Ingredienser til ca. 10 boller
25 gram gær
2½ dl mælk
2 æg
1 spsk. Sukker
1 tsk. Salt
2 håndfulde revet/hakket græskarfyld uden kerner
600 gram hvedemel

Sådan gør du
1. Opløs gæren i mælken.
2. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt. Dejen er fortsat godt klistret.
3. Lad dejen hæve i minimum en time.
4. Dejen er klistret, og kan derfor med fordel formes med to skeer.
5. Lad bollerne efterhæve i 30 min.
6. Pensel bollerne med æg, og bag dem i ca. 15 min ved 180 grader.


Ristede Græskarkerner

Ristede græskarkerner

Ingredienser:
græskarkerner
lidt olie
salt

Sådan gør du
Steg græskarkernerne på panden i lidt olie i et par minutter. Krydr med salt og lad dem køle af.


Muffins med græskar

muffins med græskar

Ingredienser til ca 12-16 muffins.
2 æg
1 dl olie
2 1/2 dl sukker
2  1/2 dl sødmælk
1/2 tsk salt
2 tsk bagepulver
6 dl hvedemel
1 tsk vaniljepulver
250 g revet græskarfyld  (ingen kerner og skræl)

Sådan gør du
1. Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse.
2. Vend de resterende våde ingredienser sammen med æggemassen, herunder også det revne græskarfyld
3. Bland de tørre ingredienser sammen og vend det forsigtigt ned i den våde masse.
4. Kom dejen i forme og bag i ca 15 min ved 180 g.

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.