Sådan vælger du den bedste plantedrik
Udvalget af plantedrikke vokser – og det kan man ikke andet end at være begejstret for. Men som der kommer flere varianter til, bliver det for mange sværere at gennemskue, hvilke plantebaserede drikke, som egner sig bedst til bestemte formål. I denne store guide til plantedrikke, kan du læse mere om hvilke produkter, som egner sig godt til kaffe og hvilke, du med fordel kan bage med. Bliv meget klogere på varianter som soyadrik, kokosmælk, havredrik og meget mere!
Hvorfor vælge plantebaseret alternativer?
Langt de fleste danskere er vokset op med mælk og mælkeprodukter i hjemmet. Du har formentlig spist eller drukket det det meste af dit liv, lige fra minimælk på din havregryn og skolemælk i spisefrikvarteret, til mælk i kaffen og flødeskum på kakaoen. I dag fravælger mange dog komælken til fordel for plantedrikke – eller “plantemælk”, som den også kaldes.
Uanset hvad der ligger til grund for, at du foretrækker plantebaseret drikke, er der mulighed for at finde gode og lækre alternativer til den almindelige komælk. Ris, havre, kokos, mandel og sojabønner er grundingredienserne i langt de fleste plantedrikke i dag, hvor smag, kvalitet og økologi er i top.
Soyadrik
Soyadrik var blandt de første plantebaserede alternativer til mælk på markedet. Soyadrik er oftest fremstillet af vand og soyabønner. Flere mærker vælger at tilsætte forskellige vitaminer og aromastoffer, men fælles for mange er tilsætningen af calcium, som man ofte kommer til at mangle i en plantebaseret kost.
Du finder også soyadrik med kakao eller vaniljesmag. Sidstnævnte er perfekt i desserter. Soyadrik er den plantebaseret drik, der naturligt indeholder mest protein, og derfor til dig, som ønsker en plantebaseret, proteinrig kost.
Risdrik
Risdrik består typisk af vand, ris, olie og salt. Risdrikken har den højeste naturlige forekomst af calcium sammenlignet med andre plantedrikke, men har til gengæld et lavt indhold af protein.
Risdrik fås både smagsneutralt, med nødder, kakao og vanilje. Risdrik kan erstatte mælk til eksempelvis morgenmaden.
Havredrik
Havredrik kan med fordel bruges på din morgenmad som et alternativ til komælk, og er en af de mest populære plantebaserede drikke. Oftest bliver havredrik fremstillet af vand, havre, solsikkeolie, kostfibre og salt. Du finder ofte havredrik på tilbud og plantedrikken er generelt billigere end andre plantevarianter.
Drikken er let og har et lavt indhold af protein. Havredrik er desuden en af mest populære plantedrikke til kaffen. Den milde smag af havre går godt sammen med den bitre kaffe.
Mandeldrik
Den lækre og eksklusivt smagende mandeldrik er perfekt til din kaffe, men kan også nydes kold for sig selv. Mandeldrik bliver typisk fremstillet af vand, mandler, sukker samt eventuelle sødestoffer og stabilisatorer. Denne drik er den fedeste af de plantebaseret drikke, men fedtet er dog fortrinsvis umættet og derfor sundere end ved første øjekast.
Du finder flere forskellige slags mandelmælk, bl.a. fra Naturli’. Derudover finder du også mandelmælk tilsat calcium, ligesom du finder både sødet og usødet udgaver af den lækre plantedrik.
Kokosmælk
Kokosmælk er den eneste af de plantebaserede drikke, som må kaldes mælk. Kokosmælk kender du formentlig allerede fra madlavningen, hvor det ofte er base i lækre og krydrede sovse fra det asiatiske køkken. Nogle varianter er bedst egnet til opvarmning og madlavning, mens andre kan bruges som erstatning for mælk i eksempelvis chiagrød.
I sortimentet finder du desuden kokosmælk med chokolade og iskaffe. Kokosmælk er desuden en af de plantebaserede drikke, som egner sig bedst til at erstatte fløde. Prøv eksempelvis Ecomil’s økologiske alternativ til fløde eller andre plantebaserede fløder.
Hvilken plantedrik er sundest?
Mange vil gerne vælge den sundeste plantedrik, så de kan få vitaminer og andre, vigtige næringsstoffer. Det kan dog være svært at pege på en plantedrik, som er sundere end andre på alle parametre. Nogle plantedrikke er beriget med calcium. Samme drik kan have et højere kalorieindhold eller have få proteiner.
Når du skal vælge en plantedrik, anbefaler vi derfor, at du undersøger varianter med den smag, du godt kan lide. Derudover kan du sammenligne næringsindholdet fra de forskellige drikke og derefter finde din favorit.