Slidgigt – artrose – sådan udvikler sygdommen sig

Hvad er slidgigt

Slidgigt – eller artrose – er en kronisk gigtsygdom, såkaldt degenerativ ledsygdom, hvor brusken i leddet og det omkringliggende væv gradvist nedbrydes. Symptomerne på slidgigt er smerter, ømhed, stivhed og knasen i leddene. Hos mange medfører sygdomme voldsomme smerter, som påvirker funktionsevnen, mobilitet og livskvalitet. Andre lever næsten symptomfrit.

I de første stadier af sygdommen, oplever de færreste forandringer i livet. Det er dog alligevel vigtigt, at forebygge de forandringer, som slidgigten med tiden kan medføre. Egenomsorgen er nemlig en meget vigtig brik i denne sygdom, da dette kan lette symptomer på slidgigt, hvis du starter tidligt og behandlinger leddene med omtanke.

Slidgigt er en folkesygdom og den mest udbredte af de over 200 gigtsygdomme, der findes.

Årsager til slidgigt

I de seneste år er der blevet forsket meget i hvilke faktorer, der kan fremprovokere slidgigt. Følgende kan give et lille indblik: 

Køn: Slidgigt viser sig ikke oftere hos det ene køn frem for det andet. Der kan dog være forskel på, hvilke former for slidgigt man typisk udvikler. Mænd bliver f.eks. oftere ramt af slidgigt i hofterne end kvinder. Kvinder bliver oftere ramt af slidgigt i knæ og fingre. Særligt den meget specielle form for slidgigt, hvor det mellemste og yderst led rammes, ses oftest hos kvinder.

Alder: Det er bevist at slidgigt viser sig hyppigere med alderen. Dog ved man ikke om sammenhængen mellem alder og slidgigt skyldes, at slidgigt er en sygdom, der er mange år undervejs – eller om forklaringen er, at leddene bliver svagere med alderen og dermed også mere modtagelige for sygdommen. Leddene hos ældre bliver mere skrøbelige og rammers derfor oftere af slidgigt. Samtidig mister ældre deres muskelstyrke og denne kombination øger risikoen, da leddet får svære ved at modstå pludselige hændelser som fald, vrid og stød.

Arbejde: Det er ikke bevist, at fysisk hårdt arbejde giver risiko for slidgigt. Der er dog nogle erhvervsgrupper, der er mere udsatte. F.eks. får landmænd hyppigere slidgigt i hofterne, balletdansere i anklerne og elitesportsfolk – eller dårligt trænede idrætsudøvere – udvikler ofte slidgigt i knæ og fodled. Årsagen til dette er, at de belaster bestemte led kraftigt og vedvarende.

Arv: Arvelighed spiller også en rolle i forhold til slidgigt. Forskere har bevist, at de familier hvor næsten alle medlemmer bliver ramt, har en fejl i arvemassen. Denne fejl medfører, at proteinet kollagen i ledbrusken ikke er så stærkt som normalt – derfor nedbrydes brusken hurtigere, og leddet vil udvikle slidgigt.

Overvægt: Denne faktor spiller en stor rolle i forhold til slidgigt, da desto større vægt leddene skal bære på, jo mere belastet bliver de. Undersøgelser viser også, at overvægtige oftere udvikle slidgigt i knæene end normalvægtige. Samtidig har de også større risiko for at udvikle slidgigt i fingrene. Dette skyldes altså ikke den øget belastning på leddene, men en påvirkning af hormoner, som bliver produceret af fedtvævet.

Fysisk inaktivitet: Er musklerne svage, vil de ikke være i stand til at stabilisere leddet, som derved bliver belastet uhensigtsmæssigt. Inaktivitet kan derfor være en medvirkende årsag til slidgigt, da det er brusken, som holder leddet bevægeligt og styrker de muskler, der aflaster, stabiliserer og bevæger leddet. Det er vigtigt, at finde en motionsform, som ikke overbelaster det syge led.

Vejret: Undersøgelser viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem slidgigt og vejrforhold. Hvis folk mærker bedring under varmere himmelstrøg, er det mere en tilfældighed. Dog viser en irsk forskning, at mennesker med den inflammatoriske gigtsygdom, leddegigt, har mindre sygdomsaktivitet i perioder med solskin og lav fugtighed. Det er også bevist, at regn og kulde kan give flere smerter.

Symptomer ved slidgigt – artrose

Symptomerne på slidgigt er

Oftest vil de første symptomer vise sig med knæ, der ”knaser” eller fingrer der ikke kan strækkes helt ud. Leddene kan også føles stive efter at have siddet stille længe eller i samme stilling. Smerterne er også et af de første signaler.

Smerter ved slidgigt
Det kan føles som stivhed og kan gøre det besværligt at komme ud af sengen om morgenen. Nogle dage er måske værre end andre og nogle dage kan være helt smertefri. Mange oplever også, at smerterne er værst, når det syge led skal i gang efter en pause, men at de forsvinder igen, når leddet er varmet op. Smerterne kommer typisk igen, hvis leddet bliver overbelastet.
Undersøgelser af sygehistorien hos patienter med slidgigt viser at der ikke er nogen sammenhæng mellem smerternes styrke og sygdommens stadium. Nogle patienter med svær slidgigt har ingen smerter og kan heller ikke huske at have haft det, mens patienter med begyndende eller let slidgigt undertiden kan være mere eller mindre invaliderede af smerter.

Sådan forandrer leddet sig

I et helt normalt led beskytter ledbrusken de knogler, som gnider mod hinanden. Ved slidgigt mister ledbrusken den glatte overflade, som letter leddet bevægelighed og ledbrusken bliver uregelmæssig og flosset. Leddet bliver ofte stift og funktionsevnen kan blive nedsat. Brusken vil med tiden forsvinde helt, knoglerne vil tage forandring, ledkapsler og ledbånd bliver tykkere og musklerne omkring leddet bliver svagere.

Begyndende slidgigt
Mikroskopiske forandringer vil ske inde i leddet, hvor ledbrusken først bliver tykkere, hvorefter den svinder ind og får små sprækker, som gør dens overflade ujævn. En MR- eller ultralydsskanning eller en kikkertundersøgelse er de eneste undersøgelser, som kan afsløre slidgigten på dette stadium. Disse undersøgelser fortages kun, hvis der er mistanke om f.eks. leddegigt eller der er opstået en decideret skade, som kan lede til mistanke om denne sygdom.

Let slidgigt
Smerterne viser sig og er værst, når det syge led skal i gang efter en pause. Disse vil ofte forsvinde, når leddet er varmet op. Smerterne kan dog komme igen, hvis leddet bliver overbelastet. Ved let slidgigt kan man begynde at opleve, at leddet hæver, bliver varmt og giver lyd fra sig. I dette stadie begynder nedbrydelsen for alvor og leddet bliver irriteret og betændt.

Moderat slidgigt
Leddet bevægelighed bliver påvirket og kan virke stift. Knoglerne begynder at reagere på, at ledbrusken er reduceret markant. Derved kan knogleenderne bliver tykkere, mere flade og udvækster vil vokse ud af knoglerne. Ved en klinisk undersøgelse hos egen læge, vil både hævelser og lyde vise sig. Udvæksterne ved f.eks. fingre, knæ og tæer kan mærkes gennem huden.  

Svær slidgigt
Ved svær leddegigt er bevægeligheden markant nedsat og musklerne omkring det ramte led er svundet meget ind. Der kan opleves fejlstillinger af f.eks. knoglerne i fingrenes yderled. Ledbrusken vil være helt forsvundet i større områder af leddet, og knogleforandringerne viser sig tydeligt. Lægen vil evt. foreslå operation i dette stadie, hvor der vil blive indsat et kunstigt led. Dette kan være med til at genskabe funktionsevnen i leddet.

Slidgigt ses oftest i: 

Andre led kan med tiden også rammes:

Sådan stilles diagnosen – udredning af sygdommen

Det er vigtigt at få undersøgt leddene hos egen læge, hvis der opleves smerter og ømhed, som ikke forsvinder igen efter flere dage. Egen læge har flere metoder til at afsløre slidgigt. Hvilken metode lægen vælger at benytte, afhænger af lægens vurdering af, hvor slemt leddet er angrebet. Det er dog vanskeligt at stille diagnosen på et tidligt stadium.

Dette kan være det kommende forløb, hvis der er mistanke om slidgigt:

Samtidig kan der foretages en blodprøve, hvis der er tvivl om diagnosen. Denne kan af- eller bekræfte andre former for gigt. De fleste får taget et røntgenbillede under forløbet, før en videre behandling kan sættes i værk.

Klinisk undersøgelse: Lægen vil foretage en klinisk undersøgelse ved at kigge, mærke og trykke på leddet. Derved kan lægen finde ud af, om der er forandringer i leddet og om det bevæger sig frit. Denne undersøgelse er dog ikke altid tilstrækkelig, hvis der er tale om tidlig og let slidgigt.

Røntgenundersøgelse: Ved et røntgenbillede vil knogleforandringer kunne afsløres. Det vil tydeligt kunne vise knogleudvækster ved kanten af leddet og en tykkere knogle hvor ledbrusken slides ned. Røntgenbilledet viser også, om knoglerne er kommet tættere på hinanden, som er resultatet af at ledbrusken forsvinder.

MR-skanning: Ved tidligere stadier af slidgigt kan en MR-skanning påvise sygdommen.

Ultralydsskanning: En ultralydsskanning kan vise hvor meget væske, der har ophobet sig i et hævet led. Hvis forekomsten af ledvæske er meget forhøjet i leddet, kan det skabe et øget tryk og kan derved være med til at ødelægge ledbrusken. Ved en ultralydsskanning kan lægen se en eventuel betændelse samt sener, muskler, ledkapsler og knoglekanten.

Kikkertundersøgelse - artroskopi: Ved en artroskopi indføres et kikkertrør i leddet, så lægen kan se direkte ind i leddet. Derved kan der også foretages mere skånsomme kirurgiske indgreb i stedet for en almindelig "åben" kirurgi.

Behandling af slidgigt og egenomsorg

Slidgigt er en kronisk gigtsygdom og kan derfor ikke helbredes. Det er dog muligt, at lindre smerter og forsinke udviklingen af sygdommen. Det kan kræve en del omlægning ved hjælp af egen læge, fysioterapeut og evt. andre behandlere.

Mange som lider af let til moderat slidgigt, kan have lige så stort gavn af korrekt træning, information om sygdomme og et vægttab, hvis dette er nødvendigt, som smertestillende medicin vil have. Hvis smerterne ikke forsvinder, kan smertestillende præparater anvendes efter aftale med lægen. Anden form for egenomsorg kan også give en stor effekt, såsom:

Koldt og varmt: Kolde og varme omslag kan virke smertelindrende på leddet. Det er meget individuelt, hvad der virker bedst. Derfor kan det anbefales at købe en gelepose, som kan give både kulde- og varmeterapi. Der medfølger en stofpose, som geleposen lægges i, for ikke at påvirke leddet direkte. Kuldebehandlingerne må højst vare ti minutter med én til to timers mellemrum.

Massage: Infiltrationer er ofte et problem, der følger slidgigt, da mange har tendens til at spænde i musklerne omkring det syge led. Massage hos en professionel behandler f.eks. fysioterapeut kan give en effektiv effekt. Det er også muligt at opvarme leddet og massere med en massagebold selv.

Træning: Det er vigtigt at få en professionel til at udarbejde et træningsforløb, så leddet ikke overbelastes. Når musklerne er stærke, vil de give bedre støtte til det skadet led og smerterne kan derved mindskes.

Smertestillende medicin: Smertestillende præparater kan anvendes efter aftale med egen læge. Som alt andet medicin kan dette også give bivirkninger. Derfor består den primære medicinske behandling af smertestillende, som kan købes i håndkøb – paracetamol. En smertestillende behandling kan have stor betydning i hverdagen i form af bedre bevægelighed og mere overskud til træning.

Glucosamin har også en positiv effekt på andet end det gigtramte led

Selvom glucosamin sulfat har mistet sit offentlige tilskud i Danmark, efter Lægemiddelstyrelsen besluttende at fjerne det, er forskere og reumatologer i udlandet stadig helt sikre på, at glucosaminsulfat – og kun glucosaminsulfat – har en positiv effekt på slidgigt. De professionelle er derfor ikke i tvivl om, at flere patienter kan have gavn af ekstraktionen fra skaldyrenes skaller. 

Flere og flere anvender glucosamin forebyggende, da de oplever begyndende slidgigt, inden de bliver 40 år. I dette stadie kan sygdommen måske ikke ses på et røntgenbillede, men en klar forbedring opleves af nogle. 

Den anden forklaring på effekten kan være, at når irritation, hævelse, rødme og smerte fra et led fjernes ved at give glucosaminsulfat, vil de sekundære skader også minimeres. Når der opleves smerter i et led i en længere periode, kan der skabes et uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster, som også kan ramme andre muskler og sener.

Derfor kan det anbefales at anvende glucosamin sulfat, når slidgigt endnu ikke kan konstateres vha. røntgen, men stadig er under mistanke. Glucosaminsulfat anvendes også af patienter, hvor sygdommen er diagnosticeret i et led, men hvor smerterne stammer fra et andet sted i kroppen. Det kan f.eks. være fascierne eller måske en forkert gangart, som er oparbejdet efter en længere periode med smerter fra leddet med slidgigt.

I Danmark sælges glucosamin i håndkøb, som alle er underlagt Sundhedsstyrelsens krav til lægemidler. Glucosamin frarådes dog til patienter, som lider af skaldyrsallergi, da glucosaminsulfat er udvundet af skaldyr.

Hvilken form for glucosamin skal jeg vælge

Størstedelen af de undersøgelser som har haft neutralt eller tilmed negativt udfald, og som var med til, at man i Danmark ikke længere troede på stoffet, er undersøgelser udført med glucosaminhydroklorid. Dette aktive stof viser sig at være en langt mindre effektiv variant af glucosamin - hvilket også er udmeldt fra Lægemiddelstyrelsen. 

Efterfølgende er der i udlandet lavet undersøgelser foretaget med glucosaminsulfat, som viser en helt anden side af sagen - nemlig at glucosaminsulfat tydeligt viser en god og pålidelig effekt på slidgigt i knæet. Dog er den danske Sundhedsstyrelse's vurdering, at effekten af glucosaminsulfat er fundet stærkt varierende, og den type heraf, som fås på det danske marked, er uden effekt - dette medførte at medicintilskuddet til glucosamin bortfaldt tilbage i 2011 - grundet de varierende resultater i de kliniske undersøgelser. 

Hos Med24.dk sælges kun produkter af typen glucosamin sulfat, som er følgende produkter: