Sødemiddel og sukkererstatning

Skrevet af
Fremstrakt hånd med sukkerknalder og sødemiddel valg


Der findes efterhånden rigtig mange forskellige sødemidler og alternativer til sukker, som du kan inddrage i din kost, hvis du gerne vil skære ned på dit indtag af sukker. De forskellige sødemidler har enten en sødeevne, der minder rigtig meget om almindeligt sukker, og hvor sødemidlet kan erstatte sukker tæt på 1:1, eller så søder de meget mere, og skal derfor kun bruges i helt små mængder. 

Inden du kaster dig ud i en opskrift med sødemiddel i stedet for sukker, er det altså en god idé at undersøge, hvor kraftig en sødeevne dit sødemiddel har, så du ikke ender ud med en alt for sød dessert – selvom du måske har en sød tand, kan det nemlig hurtigt blive overvældende. 


Sukrin

Det populære Sukrin er et særligt sødemiddel, der er baseret på sukkeralkoholen erythitol. Som et af de eneste sødemidler på markedet indeholder det 0 kalorier, fordi erythitol hverken giver stigning i blodsukkeret eller bidrager til kroppens energiomsætning, fordi det blot udskilles gennem urinen.  

Sukrin er desuden mildt mod tænderne, selvom det smager og ser ud som sukker, så du behøver ikke være bange for, at du bliver særligt udsat overfor huller i tænderne eller syreskader, hvis du erstatter dit brug af sukker med sukrin.  

Der findes forskellige produkter fra Sukrin, som hver især har deres særlige egenskaber og anvendelsesområder, så du kan bruge dem i forskellige sammenhænge, hvor de erstatter et almindeligt sukkerholdigt produkt. 


Sukrin Gold sødemiddel uden sukker og kalorier

Sukrin Gold

Sukrin Gold er det populære gyldne sødestof, der i udseende og smag minder om brun farin. Smagen er naturligt sød og rund, og du kan bruge den i alle de situationer, hvor du normal ville have brugt brun farin – fx i kager, cookies, irish coffee eller meget andet.  


Sukrin Melis

Sukrin melis sødemiddel uden sukker og med få kalorier

Som et alternativ til flormelis findes SukrinMelis, som er Sukrin i pulverform tilsat en lille smule stevioglykosider fra Steviaplanten. SukrinMelis har den samme søde smag som almindeligt flormelis, og derfor kan du bruge den i de samme mængder, som du normalt ville bruge flormelis i.  

Med sin fintmalede pulverform egner SukrinMelis sig særligt godt til kage og dessert, som ikke skal bages – fx cheesecake, glasur, ostecreme, smørcreme, iste og i smoothies.  


Sukrin+ med stevia

Sukrin + sødemiddel med stevia og uden sukker

Sukrin+ er dobbelt så sødt som almindelig sukker, fordi det er en blanding af erythritol (som de andre typer Sukrin består af) og stevioglykosider. Stevioglykosiderne fra Steviaplanten har nemlig en meget høj sødeevne, og med denne kombination får du både konsistens af sukker samt en meget sød smag. 

Hvis du normalvis synes, at stevia kan smage en smule bittert, behøver du ikke bekymre dig, for den søde smag fra Sukrin afbalancerer den let bitre bismag.  


Stevia

Ved at erstatte dit indtage af sukker med den naturlige stevia, kan du også sænke dit kalorieindtag. Stevia stammer fra planten Stevia rebaudiana Bertoni eller Sukkerplante og honningblad, som den også kaldes. Faktisk har man brugt bladene fra planten i flere hundrede år til at give sødme i mad og drikke som te, men det er først i de senere år, at stevia har vundet indpas i de danske hjem og familiers kostvaner.  

Det er stevioglykosider fra stevia-planten, der har egenskaber som sødemiddel, og når de udvindes til deres rene form, har de en sødeevne, der er hele 200-300 gange større end sukker. Hvis du bruger stevia i din madlavning og bagning skal du derfor være opmærksom på, at du skal justere i dine mængder, så du ikke ender ud med et alt for sødt resultat.  


Good Good

Vil du gerne leve sundt og naturligt uden at skære de søde sager helt fra? Så er Good Goods sukkeralternativer perfekte for dig! Størstedelen af produkterne er baseret på stevia. Naturlige ingredienser er nemlig i højsædet hos Good Good, og du finder derfor ingen tilsatte, kunstige sødemidler i deres produkter. 

I Good Goods sortiment finder du bl.a. hasselnødcreme, marmelader og de populære Sweet Drops of Stevia. Du kan få drops med smag af kokos, vanilje, chokolade og meget mere. De er perfekte i alt fra smoothies til kaffe og kan røres i for sødme og smag.


Suvida

Fra Suvida kan du finde et andet alternativ til både sukker og salt, som kan bruges i hverdagen, hvor du normalt drysser sukker på fx havregryn, andre morgenmadsprodukter eller i kanelsukker. Hvis du gerne vil erstatte sukker i din bagning, bør du vælge Suvidas Søde-/Bagemiddel, som egner sig til at blive opvarmet. I bagværk og kager erstatter det sukker og fedtstof, og du kan blot udskifte sukker med Suvida i forholdet 1:1, hvilket gør det let og enkelt at bruge.  


Easis sødemiddel

Easis en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i fødevarer, søde sager og sødemidler uden sukker. Oprindeligt var visionen hos Easis at lave kvalitetsprodukter med lækker sød smag til diabetikere, som på den måde kunne nyde søde sager uden problemer med blodsukkeret, men med tiden har visionen udviklet sig til også at omfatte alle mennesker, der gerne vil reducere sit indtag af sukker og kalorier og samtidig øge indtaget af proteiner og kostfibre.  

Sortimentet fra Easis omfatter som sagt både chips, slik, barer, chokolade, saftevand, marmelade og mysli, men Easis har desuden en serie af sødemidler baseret på Erythritol. Disses sødemidler har lidt forskellige sødeevne, og de kan hver især bruges til at erstatte sukker, sirup eller fx honning i situationer, hvor du gerne vil sænke dit indtag af kalorier. Vælg fx Easis Perfect Fit, der faktisk både erstatter sukker og op til 50% af fedtindholdet i en opskrift! 


Opskrifter uden sukker

Hindbærsnitter med glasur og marmelade uden sukker - bagt med sukrin gold

Der findes et væld af lækre opskrifter på bagværk, der er lavet uden almindeligt sukker – enten med sødemidler som Sukrin, eller som er naturligt sødet med bananer, dadler osv. Du kan se alle de forskellige opskrifter her!

Som en dessert uden sukker kan du lave blød cashewcreme med vanilje eller romkugler og påskeæg uden tilsat sukker. Til de lune sommerdage kan du nyde en lækker koldskål med ekstra protein, hvor du blot erstatter 2-3 spsk. rørsukker med Sukrin eller andet sødemiddel for at få en mere kalorielet variant. 

Gå til toppen af siden

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.