Sunprotection - The daily unskippable step
Solbeskyttelse holder huden ung, spændstig og vital. Derfor er solfaktor (SPF) hudens bedste ven.
Bruger du solcreme hver dag, slipper du for at blive solskoldet, men vidste du, at solbeskyttelsesprodukterne også sikrer, at huden ikke ældes for tidligt? Tør, volumenfattig og rynket hud med pigmenteringer er tegn på for tidlig aldring. Det knap så hemmelige modvåben er solbeskyttelse.
Et godt solbeskyttelsesprodukt forbedrer hudens elasticitet, samtidig med at det reducerer og forebygger rynker og mørke pletter. Solbeskyttelse er ganske enkelt det vigtigste trin i din daglige hudplejerutine, som du ikke bør springe over. Ikke kun fordi det beskytter din hud mod solens skadelige UV-stråler, men også fordi det får din hud til at se yngre, mere spændstig og vital ud.
To regler for din daglige rutine
Hvis solbeskyttelsesprodukter ikke allerede er en del af din daglige hudplejerutine, så skal de være det. To enkle regler gør det nemt at opbygge vanen. Den første, tofingerreglen, bruger du til at huske, hvor meget solbeskyttelse du skal bruge ved hver påføring. En længde solbeskyttelse fra håndfladen til fingerspidsen på hver pegefinger og langfinger svarer omtrent til den rette mængde for ansigt, nakke og hals.
30-reglen bruger du til at huske, hvor høj solbeskyttelsesfaktor du har brug for, og hvornår solbeskyttelsen skal påføres: mindst SPF 30 (helst SPF 50 eller højere) mindst 30 minutter før, du går udenfor i solen.
Mod pigmenteringer, linjer og rynker
Vichy Capital Soleil UV-Age Daily SPF50+ er en ultra-let solcreme med virkelig høj solbeskyttelsesfaktor. Den beskytter godt i det brede spektrum (mod både UVA- og UVB-stråler), men som navnet antyder, indeholder den også en række aktive ingredienser – som peptider og niacinamid.
Den meget letflydende konsistens giver en jævn og usynlig påføring uden nogen som helst fedtet fornemmelse på huden. En creme, som forebygger tegn på for tidlig aldring og modvirker pigmenteringer, fine linjer og rynker. Vichy Capital Soleil UV-Age Daily SPF50+ er velegnet til alle hudtyper, kan også anvendes omkring øjnene og er perfekt til sensitiv hud.
Det perfekte produkt til ansigt og krop
La Roche-Posay Anthelios Sollotion SPF50+ er et solprodukt, som passer perfekt, om du er på stranden eller på bjergtoppen. Med et meget højt UVA- og UVB-beskyttelse for både ansigt og krop, er den specielt udviklet til sensitiv og solintolerant hud. Den lette tekstur efterlader ingen hvide mærker og ingen fedtet følelse på huden. Solproduktet er derudover en vandafvisende og parfumefri lotion med en aktiv fugtgivende effekt.
Du har brug for mere solbeskyttelse, end du tror
Mange hudplejeprodukter indeholder allerede solbeskyttelse. Det lyder som en god idé: Hvis huden får solbeskyttelse, når du påfører din almindelige ansigtscreme eller foundation, burde solbeskyttelsen være klaret. Så kan du forenkle din daglige hudplejerutine og fjerne et trin. Eller hvad?
Ikke helt. Hvis du slår to produkter sammen i ét og påfører dem på samme tid, er der stor risiko for, at du bruger for lidt solbeskyttelse, og at beskyttelsen mod UV-strålingen derfor bliver mangelfuld. Husk, at solbeskyttelse er det vigtigste trin i din daglige hudplejerutine – det trin, du ikke bør springe over.
Der findes ingen internationale standarder for, hvor meget solbeskyttelse der kræves for at opnå en effektiv beskyttelse, men det er sandsynligvis mere, end du tror! Generelle retningslinjer anbefaler 2 mg/cm2. Videnskabelige undersøgelser har vist, at de fleste påfører langt mindre end det, mellem 0,5 og 1,5 mg/cm2. Så hvor meget er passende? Til ansigtet (inklusive hals og nakke) kan du bruge tofingerreglen: En længde solbeskyttelse fra håndfladen til fingerspidsen på hver pegefinger og langfinger svarer omtrent til den rette mængde.
Solbeskyttelse over makeup med smart beskyttende spray
Mange solbeskyttelsesprodukter er specielt udviklet til ansigtet og giver en mat fornemmelse uden at efterlade en hvid hinde. De er altså et perfekt underlag for makeup. Ofte indeholder de også antioxidanter og plejende ingredienser, der binder fugt. Hvis du er udendørs, bør du påføre ny solbeskyttelse hver anden time for at bibeholde beskyttelsen fra morgenens rutine. Men hvordan gør du det uden at starte forfra, gennemgå hudplejerutinen igen og lægge ny makeup?
En måde er at bruge en smart solspray som La Roche-Posay Anthelios Anti-Shine Mist SPF 50+, der giver høj beskyttelse mod UV-stråler. Den lette spray fungerer lige godt på sensitiv hud som på fedtet hud eller hud med urenheder.
Du påfører den friske mist direkte oven på din makeup, og den håndfri applikation gør den nem at bruge i løbet af dagen uden at fedte. Nem påføring af solbeskyttelse på svært tilgængelige, men særligt udsatte områder som nakke og ører.
Brug en stift til udsatte områder
Et praktisk supplement til tasken er Vichy Capital Soleil Sun Stick SPF 50+, en solstift, der kan bruges efter behov på særligt udsatte områder som næse, kinder og eventuelle beskadigede områder som ar og pigmentpletter.
Stiften giver beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler, er vandresistent og dermatologisk testet. Den er desuden hypoallergen (hvilket betyder, at den er specielt udviklet til at reducere risikoen for allergiske reaktioner under brug) og skaber en usynlig finish, der ikke føles fedtet på huden.