Tegn på dehydrering – hvad skal du gøre?

Solen skinner, det bliver varmere og varmere, og du bruger en masse timer ude i den bagende sol. Men husker du at få nok vand? Om sommeren er det vigtigt, at vi er ekstra opmærksomme på vores væske indtag, og herunder især børn og ældre, så vi undgår dehydrering og de ubehagelige symptomer dehydrering kan give. Ved fysisk aktivitet og sygdom er det også vigtigt med en masse væske - læs med her og bliv endnu klogere på dehydrering. 

Hvad er dehydrering?

Dehydrering er en tilstand, som kroppen kan ende i, hvis den mangler væske og elektrolytter, som er kroppens vigtigste næringssalte. Vores kropsvægt består af omkring 60% vand, og derfor er det livsnødvendigt for os, at få den rette mængde væske i løbet af dagen.  

Hvad der sker i kroppen ved dehydrering er, at når vi ikke får nok væske, opstår der ubalance i væskebalancen - forholdet mellem den væske vi indtager, og den væske vi udskiller. Elektrolytter bidrager til vores væskebalance, og hvis vi er i underskud på væske, er vi ligeledes også i underskud på elektrolytter. Hele denne ubalance kan resultere i dehydrering, som især børn og ældre er i risiko for at få. 

Man kan inddele dehydrering i forskellige grader, efter hvor meget væske man har mistet: 

Ved et væsketab der overstiger svær dehydrering, kan der opstå ekstra alvorlige symptomer, men selv en let dehydrering kan føre til tørre slimhinder og uro i centralnervesystemet. 

Typer af dehydrering

Der findes tre typer af dehydrering, og du kan her læse om, hvad hyperton dehydrering er, hvordan man definerer hypoton dehydrering, samt hvad isoton dehydrering er: 

Hyperton dehydrering:

Hypertonisk dehydrering opstår, når du får mindre væske i forhold til den mængde af elektrolytter, du indtager. Med andre ord, hvis du spiser for meget saltet mad, men ikke husker at få nogen form for væske. Hyperton dehydrering kan også forekomme, hvis du har diarré. 

Hypoton dehydrering:

Denne type af dehydrering skyldes en svær diarré, og kan også opstå, hvis du indtager for lidt elektrolytter i forhold til vores meget væske du får. 

Isoton dehydrering:

Isotonisk dehydrering sker hovedsageligt ved opkast og diarré, og er når du både er i alvorligt underskud på væske og natrium.  

Årsager til dehydrering

Der findes flere årsager til dehydreringer, fx kan det forekomme, hvis ikke du får nok væske, når det er varmt, hvis du har feber, sveder ekstra meget, eller har diarré. Det er derfor vigtigt, at du husker at få en masse væske, når du dyrker sport, ligger ude i solen, er syg, eller er på ferie i de varme lande.

OBS! Husk altid at bruge solcreme når du opholder dig i solen i måneder, hvor den er stærk. Dette vil hjælpe dig til at forhindre solskader og irritationer i huden grundet solens varme stråler.

Alkohol kan også give dehydrering, så selvom du har drukket en masse aftenen før, er det faktisk vigtigt, at du får en masse vand dagen derpå. 

Dehydrering - ældre

Den ældre del af befolkningen er i højere risiko for at dehydrere, bl.a. fordi væskeindholdet hos ældre er lavere, end hos resten af befolkningen. Derudover oplever flere ældre også en svækket tørst, fordi kroppen ikke sender signal om, at man skal drikke vand. Derudover kan vanddrivende medicin også være en årsag til dehydrering, og da ældre ofte bliver behandlet med vanddrivende medicin, øger det også risiko for dehydrering. 

Dehydrering - børn

Hos den yngste del af befolkningen er det også vigtigt, at du er opmærksom på væskeindtaget. Tegn på dehydrering hos baby og børn kan fx opstå, hvis de har dårlig mave, og helt små børn kan også have svært ved at mærke og udtrykke tørst. Derfor er det vigtig at forældrene holder godt øje med dehydreringstegn hos deres børn. 

Symptomer på dehydrering

Dehydrering medfølger nogle symptomer og konsekvenser, og her er nogle af dem, som du skal holde øje med: 

Ved alvorlige symptomer skal du søge lægehjælp, da der kan være behov for behandling med drop.  

Hvad kan du gøre ved dehydrering?

Der findes heldigvis måder, hvorpå du selv kan behandle dehydrering og genoprette din væskebalance, når symptomerne stadig er milde eller moderate.  

Den vigtigste huskeregel er, at du får drukket en masse væske!  

Faktisk skal et voksent menneske drikke mellem 1,5-2,5 liter vand om dagen, når temperaturerne er lave. Men hvis du befinder dig i varme eller udskiller en del væske fx ved fysisk aktivitet eller feber og sygdom, skal du indtage endnu mere væske for at undgå konsekvenserne og symptomerne på dehydrering. 

Det er også en god ide, at få lidt salt. Du kan lave en salt-sukker-vand blanding, for at stabilisere væskebalancen igen. Hvis kroppen ikke kan holde væsken i sig, kan du også spise noget saltet mad, som fx chips, eller du kan indtage Hydro Tabs. 

Undgå og forebyg dehydrering

Du kan holde øje med, om du får nok væske i løbet af dagen, ved bl.a. at kigge på farven af din urin – er den klar har du fået nok væske, men er den derimod mørk er du dehydreret, og din krop har derfor brug for en masse væske. Ofte er vores urin mørk om morgenen, da vi mister væske over natten. Et godt tip er derfor at drikke et stort glas vand, når du vågner. 

Ellers er den bedste måde at undgå og forebygge dehydrering ved at være opmærksom på, hvor meget væske du får i løbet af dagen. Du kan lave et regnskab, så du nemt kan holde styr på væskeindtaget - dette er især en god ide, hvis du er blandt den ældre del af befolkningen, eller hvis du har et lille barn - de er, som tidligere nævnt, ekstra udsatte for dehydrering!