UVA & UVB-stråler – hvad er forskellen?
UV-stråler kan opdeles i 3 forskellige slags; UVA-, UVB- og UVC-stråler. UVC-stråler rammer ikke jorden, da de bliver stoppet af ozonlaget. UVA og UVB rammer derimod jorden og mennesker. Solen og dens stråler er et af menneskets bedste venner, men kan også være en af de værste fjender. Uden sol ville vi ikke kunne eksistere, men for meget sol uden den optimale beskyttelse, kan føre til skader i huden og i værste tilfælde kræft. Derfor er det vigtigt at du passer på dig selv når du opholder dig i solen og beskytter dig mod solens stråler.
Hvad er UV-stråling?
UV-stråling kommer fra solen. UV-stråling fra solen består af UVA-, UVB- og UVC-stråler. Ozonlaget beskytter os mod den farligste form for solstråler, nemlig UVC. Disse stråler når ikke ned på jorden og er derfor ikke en UV-stråling du behøver at bekymre dig om. Men det er selvfølgelig vigtigt i den forbindelse, at beskytte og passe på ozonlaget, så situationen fortsat kan være som den er nu.
De resterende UV-stråler, UVA og UVB, bliver du udsat for året rundt. Om sommeren er UV-indekset højere end om vinteren, derfor er det vigtigere med beskyttelse der.
I midten af solspektret finder du det sollys, der kan opfattes af det menneskelige øje. Det er de solstråler der kan påvirke vores hud, både positivt og negativt. Det synlige sollys består af usynlige infrarøde stråler, som kan mærkes varme. Dette er UVB-stråler. Der findes også usynlige UV-stråler, som du ikke kan mærke, her er der tale om UVA-stråler.
Hvad er UVA-stråler?
UVA-stråler findes hele året rundt, selv på overskyede dage. UVA strålerne udgør 95% af de ultraviolette stråler, der rammer jordens overflade. De passerer igennem skyer, glas og hudens øverste lag. I modsætning til UVB-stråler kan de ikke mærkes og kan trænge dybt ind i huden. UVA-stråler kan ikke give solskoldning, men de er alligevel skadelige mod huden. Eftersom de primært producerer frie radikaler, kan de forandre cellerne på lang sigt og forårsage følgende:
- Fotoaldring: En forandring i elastin- og kollagenfibrenes retning, der får huden til at blive slap og miste dens spændstighed og rynker opstår
- Solintolerance også kaldet solallergi (rødme, kløe, soleksem)
- Pigmentforandringer: Mørke plamager på huden
- Udvikling af hudkræft kan forekomme senere i livet
Hvad er UVB-stråler?
UVB-stråler udgør 5 % af de ultraviolette stråler, der rammer jorden. De har et meget højt energiindhold og bremses af skyer og glas, men kan trænge igennem overhuden. UVB-strålerne giver huden den brune farve, men kan også give forbrændinger, allergiske reaktioner og hudkræft. Det er derfor vigtigt at beskytte huden både mod UVB-stråler.
UVB-strålerne trænger ned i de øverste lag af huden og skader DNA’et i hudcellerne og får huden til at blive brun. Produktionen af det brune pigment er hudens forsøg på at beskytte sig mod strålerne. Det brune pigment, melanin, bliver produceret af pigmentcellerne mellem overhud og læderhud.
Hvis mængden UVB-stråler er for stor og du ikke er tilstrækkeligt beskyttet, kan din hud blive skoldet og rød, hvilket er et alarmsignal fra hudcellerne. Når huden er blevet skoldet, vil huden prøve at reparere skaden. I nogle tilfælde kan skaderne fra UV-strålingen lede til udvikling af hudkræft eller modermærkekræft.
Hvad er UV-indeks?
UV-indekset beskriver hvor stærk UV strålingen er i de forskellige steder i landet. Det er en god indikator for, hvor meget og hvilken beskyttelse vi skal bruge. Skalaen går fra 1-11. Jo højere tallet er, jo større risiko er der for, at du pådrager dig hudskader fra solen.